Otte ugers sygehus-strejke har sat sine spor i den økonomiaftale, som Danske Regioner og regeringen netop har indgået.

Lidt under 400.000 danskere står i øjeblikket på venteliste for at blive behandlet for små og store lidelser og flere vil komme til, når de praktiserende læger igen begynder at henvise patienter til behandling på sygehusene.

Men danskerne skal bevæbne sig med tålmodighed. Regeringen og Danske Regioner blev lørdag middag enige om, at suspendere behandlingsgarantien.

I følge den har patienten ellers ret til at komme på et privat hospital, hvis ikke det offentlige kan levere behandling indenfor én måned - uanset om der er tale om en nedgroet negl eller lungekraft.

Men den mulighed er suspenderet frem til 1. juli 2009, hedder det i den økonomiaftale, som Danske Regioners formand, Bent Hansen (S) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet enige om.

Årsagen er den langvarige konflikt på sundhedsområdet, der stopper ved midnat natten til søndag.

- Der er rokket så meget ved båden, at sundhedsvæsnet det næste års tid er præget af en slags nødret, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danske Regioner vil nu bede sine læger om at gennemgå alle patienter, der står på venteliste og vurdere hvem, der skal behandles først.

- Jeg håber, at alle patienter får besked inden for et par uger, siger Bent Hansen, der påpeger, at patienter, der ikke fejler noget livstruende eller noget, der kan blive livstruende, ikke vil komme til først - selvom de har ventet længst.

- Vi risikerer, at få alt for lidt sundhed ud af pengene, siger Bent Hansen.

25 milliarder til nye sygehuse

Udover suspensionen af behandlingsgarantien vil Danske Regioner bruge 1,6 ekstra milliarder på at få konfliktpuklen arbejdet ned. Bent Hansen vurderer, at det vil tage et år, før der er normale tilstande igen på de danske sygehuse.

Derudover bliver der tilført 25 milliarder kroner over 10 år til forbedring af hospitalerne. De første penge falder i 2009.