Kvindelige ledere tjener fortsat markant mindre end mandlige. Det viser en undersøgelse, som organisationen Lederne har foretaget blandt 21.232 ledere, skriver Jyllands-Posten.
Dermed er de danske arbejdspladser ikke kommet tættere på ligeløn mellem mandlige og kvindelige ledere i de 10 år, som Lederne har undersøgt lønforskellene.
Tværtimod er lønforskellen siden 2003 steget fra 6,5 procent til 7,0 procent i dag.
- Jeg er rigtig skuffet og ked af, at tallene ser ud, som de gør. Der sker intet til trods for, at der både hos os og i samfundet har været kraftigt stigende fokus på ligeløn, siger direktør Vibeke Skytte fra Lederne til Jyllands-Posten.
Siden sidste år er lønforskellen mellem mandlige og kvindelige ledere desuden steget med 0,7 procent. Kvindelige ledere tjener i gennemsnit 44.441 kroner om måneden, mens mandlige ledere får 51.795 kroner.
Lektor i økonomi og ledelse Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet mener, at det er på tide at komme videre i diskussionen om ligeløn på chefgangene.
- Lektien er på længere sigt, at der ikke er så meget at gøre ved lønforskellen. Mænd og kvinder er, som mænd og kvinder er, siger Jørgen Stamhus.
- Hvis kvindelige ledere skal have mere i løn, skal de ind på ingeniør- og bankområderne, hvor mænd dominerer, og hvor der er lønstigninger.
- Men de bliver i detailhandel og produktion, hvor der på grund af krisen er afskedigelser og lønnedgang, siger Jørgen Stamhus til Jyllands-Posten.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.