Norge dropper au pair-ordningen, som blev indført i landet i 1969.
Det siger arbejds- og inklusionsminister Marte Mjøs Persen ifølge den norske avis VG.
- Det er en ordning, som ikke fungerer efter hensigten. Det er ikke længere en kulturudvekslingsordning, som det var en gang.
- Ordningen bruges til at skaffe billig arbejdskraft i hjemmet, enten til børnepasning eller husarbejde, siger Persen til nyhedsbureauet NTB.
Ministeren siger, at der skal være ordentlige arbejdsforhold for alle, også når arbejdet sker i hjemmet.
- Selv om mange au pairer har det fint hos de familier, de bor hos, er ordningen også for nogen blevet et smuthul for at få billig arbejdskraft, lyder det.
Der er ifølge VG 1100 personer, der arbejder som au pair i Norge.
I 2015 blev der ifølge VG givet 1336 opholdstilladelser til au pair-job. Næsten 90 procent af dem var fra Filippinerne.
Ordningen har givet unge mellem 17 og 30 år mulighed for at tage på kulturudveksling i andre lande, hvor de bor hos en værtsfamilie.
De får dækket kost og logi og får mindst 5900 norske kroner i lommepenge om måneden. De skal maksimalt arbejde 30 timer om ugen.
Den nuværende leder af LO, som er Norges hovedsammenslutning af arbejdstagere og består af 25 fagforbund, kaldte for seks år siden ordningen for "vestligt slaveri".
I dag er Peggy Hessen Følsvik "slet og ret lettet over, at der nu er sat et punktum for ordningen", siger hun til VG.
- Afvikling af au pair-ordningen er en stor sejr for arbejdet for et anstændigt arbejdsliv, lyder det.
VG har ikke kunne få en kommentar fra organisationer, der kæmper for at bevare ordningen.
Men sidste år skrev 467 nuværende og tidligere au pairer i et indlæg i Aftenposten, at ordningen for dem var en af de få muligheder for at opleve livet i europæiske lande, når de ikke kunne arbejde frivilligt eller tage på backpacking.
For få år siden var ordningen også til debat herhjemme.
I 2019 meddelte daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at han ville kigge på ordningen, efter at en årelang evaluering var landet.
Evalueringen beskrev, at motivationen for au pairerne blev vurderet til at være økonomisk og ikke som formålet med ordningen at være kulturel udveksling.
Den viste også, at over 80 procent af au pairer i 2018 kom fra Filippinerne, mens ingen kom fra Vesteuropa.
Det udløste en heftig debat, hvor specielt Berlingske angreb ministeren.
- Au pair-ordningen er en gave til os, som gerne vil betale vores skat, gerne vil bidrage til samfundet, gerne vil være nærværende for vores børn og samtidig slå positivt ud i de problematiske ligestillingsstatistikker, skrev chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard.
I 2020 lød det, at Udlændinge- og Integrationsministeriet intet nyt havde på vej i forhold til ordningen.
I 2019 blev der givet 1016 opholdstilladelser til au pairer i Danmark.
/ritzau/