Når kriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger ud af danskere, er deres mails og sms'er ikke nødvendigvis fyldt med stavefejl og omvendt ordstilling.
Falske beskeder ser ofte ægte ud, fortæller Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
- Hackerne kopierer den måde, som myndighederne kontakterne borgerne på. De er smarte. Det bliver sværere og sværere for forbrugerne at opdage, siger seniorjuristen.
På blot syv år er antallet af sager om databedrageri steget med hele 300 procent. Det skriver Berlingske fredag.
Selv om en del af stigningen skyldes en ny måde at registrere sagerne på, betegner rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg væksten som "markant".
- Forbrugerne modtager blandt andet falske beskeder om, at Nets har brug for nogle oplysninger. De kriminelle laver deres beskeder, så man hopper i med begge ben. Det gælder om, at man lige stopper op og tænker sig om, siger Anette Høyrup.
Inden man klikker på et link, er det en god idé at undersøge kilden. Hvis man får en besked, der hævder at være fra Nets, er det en god idé at tjekke Nets' hjemmeside. Her vil der blive advaret, hvis der er falske beskeder i omløb.
- Målet er, at man afgiver nogle oplysninger. De vil typisk blive solgt videre på det sorte marked, siger Anette Høyrup.
Hun råder til, at man grundigt overvejer, hvilke oplysninger man deler om sig selv.
- Er der gamle billeder på Facebook? Ting på den Blå Avis, man har solgt? Når man lægger spor, gør man sig sårbar. Så generelt er det en god idé at tænke over, hvad man deler, siger hun.
- Man kan søge på sit navn og cpr-nummer og holde øje med, hvad der kommer op. Man men skal endelig ikke afholde sig ved at bruge de mange fordele, der er ved, at alt er blevet digitalt, understreger hun.
/ritzau/