Den mandlige arkitekt er mere sammen med sin baby end den mandlige tømrer

Fædre, som har kortere eller erhvervsfaglige uddannelser, tager mindre barsel end fædre med mellemlange eller lange uddannelser. Fra politisk hold ønsker man en kulturændring, mens eksperter peger på, at stram lovgivning er eneste vej frem.
Akademiker-faren er bedre til at tage barsel end håndværker-faren.
Akademiker-faren er bedre til at tage barsel end håndværker-faren. Foto: Jacob Schou Nielsen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Fædre, der er tømrere, malere og chauffører, tager markant mindre barsel end fædre, der er skolelærere, pædagoger og akademikere.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at fædre, der er medlemmer af fagforbund under LO-fagbevægelsen, tager markant mindre barsel end fædre, der er medlemmer af fagforbund under FTF-fagbevægelsen og Akademikerne.

Det betyder altså, at fædre med ingen eller kortere uddannelse tager langt mindre barsel end fædre med mellemlange eller lange videregående uddannelser.

Næstformand i LO Nanna Højlund peger på kulturen på arbejdspladsen som markant faktor for de kortere uddannede fædres barselsorlov.

- Med LO-fædrene har vi at gøre med en arbejdspladskultur-forskel, som giver et stærkt udslag i dette tilfælde, siger Nanna Højlund til Avisen.dk.

På flere arbejdspladser inden for det felt er det ikke unormalt, at man skal give såkaldt kvajebajer eller kvajekage, hvis man som far vælger at tage barsel. Det handler ifølge Nanna Højlund således også om måden, hvorpå vi taler om, at fædre tager barsel.

Ligestillingsordfører for Venstre, Mads Fuglede, peger ligeledes på de store kulturforskelle, der ses ude på arbejdspladserne.

- De højtuddannede og arbejdspladser med en bedre kultur for at tage orlov har færre problemer. Nogle steder skal man jo give kvajebajer, hvis man går på barsel, så der er en helt skæv kultur omkring det, siger Mads Fuglede til Avisen.dk.

Det kræver aftaler, der skaber en kulturændring

Derfor er Nanna Højlund begejstret for overenskomsten, der blev lavet på det private område i 2017, fordi fædres rettigheder og muligheder for forældreorlov bliver sat på dagsordenen.

- Det vil skabe en kultur, hvor man (fædrene red.) vil tænke, at man har muligheden for det, og derfor vil man gøre det, siger hun.

Socialdemokratiet ønsker også, at flere danske fædre tager forældreorlov. Derfor er de kommet med forslaget om en barselsmodel, hvor de 32 uger, som forældrene har ret til, som udgangspunkt bliver fordelt lige mellem forældrene. Ligestillingsordfører for Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff mener, at det vil gøre en kæmpe forskel at tildele mænd deres egne rettigheder på området.

- De får rettigheder, som ingen kan tage fra dem. De skal ikke bede om det, slås for det, kæmpe for det eller forhandle sig til det. Derfor vil det være en styrkelse for fædres reelle muligheder for at holde orlov med deres børn, siger Rasmus Horn Langhoff til Avisen.dk.

Man bliver nødt til at øremærke nogle barselsperioder til fædrene
Kenneth Reinicke, mandeforsker på Roskilde Universitet

Han mener også, at det vil gøre en forskel på arbejdspladserne, fordi kulturen i høj grad afholder fædre fra at holde barsel.

- Hvis der bliver kigget skævt til det at holde orlov som far, er det en større kamp for fædrene at holde det. Ofte skal der bare et par himmelvendte øjne til. Derfor er der behov for disse rettigheder, som ingen kan tage fra dem, så det bryder med forestillingen om, at fædre er andenrangs-forældre, siger Rasmus Horn Langhoff.

Eneste vej frem er øremærkning af barsel

Flere eksperter peger dog på, at selvom ønsket om en kulturændring er en god tanke, så er øremærket barsel til mænd et nødvendigt redskab. En af dem er Kenneth Reinecke, der er mandeforsker ved Roskilde Universitet. Med Socialdemokratiets forslag er der mulighed for forældrene for at overføre barsel til hinanden, så det passer bedre for den enkelte familie.

- Man bliver nødt til at øremærke nogle barselsperioder til fædrene. Hvis man ikke gør det, så sker der det, at fædrene ikke er klar over deres rettigheder, og mødrene føler måske, at de har monopol på barslen, siger Kenneth Reinicke til Avisen.dk.

Han mener ikke, at kulturen vil ændre sig betydeligt ved bare at sende nogle signaler, som han formulerer det. Der er stadig for fastlåste og rodfæstede forestillinger i Danmark om, hvad mænd og kvinder kan, skal og bør gøre.

Opbakning til forslaget

Rasmus Horn Langhoff oplever dog opbakning til Socialdemokratiets forslag i Folketinget. Når han er tilbage fra sin egen forældreorlov, skal forslaget for alvor behandles.

Regeringspartiet Venstre bakker op om Socialdemokratiets forslag og håber, at det kan være med til at løse de problemer, som fædre står over for i forhold til at tage barsel.

- Det er en god måde at vise fra statens side, at barsel er naturligt nok noget, man som forældre deles om. Hvis man vil lave om på det, skal man internt forhandle om det, siger Mads Fuglede.

Både Rasmus Horn Langhoff og Mads Fuglede påpeger vigtigheden af at bevare fleksibiliteten for forældrene i selv at tilrettelægge forældreorloven. Den rører man netop ikke ved med dette forslag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.