Kvinder ansat i det offentlige. Det vil være profilen på en meget stor gruppe af medlemmerne, hvis der dannes et nyt flagskib i fagbevægelsen.

Det står klart, før paraply-organisationerne LO og FTF idag, fredag, skal beslutte, om man vil fusionere.

Læs også: Fredag 13. april bliver historisk dag i dansk fagbevægelse

Avisen.dk har samlet et overblik over den eventuelt kommende hovedorganisation. Overblikket viser, at der vil være flere kvinder blandt medlemmerne end mænd. 55 procent vil være kvinder, og 45 procent vil være mænd. Fordelingen mellem kønnene vil også afspejle sig i den medlems-valgte del af den nye ledelse.

Læs også: Et forsinket tog kan afgøre, om historisk fusion i fagbevægelsen bliver virkelighed

Hovedorganisationens nye formand vil ifølge Avisen.dk's kilder blive nuværende LO-formand, Lizette Risgaard, og stedfortrædende formand vil blive nuværende FTF-formand, Bente Sorgenfrey. Derudover vil de resterende fem næstformænd være Majbrit Berlau, Nanna Højlund, Arne Grevsen, Ejner K. Holst og Morten Skov Christiansen.

Frederik Preisler, der er partner i konsulentvirksomheden Mensch, mener, at overvægten af kvinder i ledelsen kan være en fordel, hvis ledelsen formår at bruge det på en hensigtsmæssig måde.

- Hvis der er en overvægt af kvinder, kan de bruge det elegant til at slå på, at de ikke er det modsatte. Altså mænd. De skal være bevidste om deres kvindelighed uden direkte at slå på, at de er kvinder, siger Frederik Preisler til Avisen.dk.

Forsker og leder af center for forskning i arbejdsmarkedet (FAOS) ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen, mener dog, at kønsfordelingen ikke kommer til at have den store betydning.

- Jeg er ganske overbevist om, at det handler om det projekt, som den enkelte stiller op med, samt evnen til at formidle og bære det, siger Søren Kaj Andersen til Avisen.dk.

Styrken er netop mangfoldigheden

Selvom man kan tydeliggøre en profil af den eventuelt nye hovedorganisation, er sejren for fagbevægelsen, at den netop samler en større del af de danske lønmodtagere. Styrken for og betydningen af den nye hovedorganisation kommer netop til at ligge i mangfoldigheden af medlemmerne, vurderer Søren Kaj Andersen.

- Vi kan få en ny hovedorganisation, der samler alle de faglige grupper, der betyder noget i fagbevægelsen. Det og størrelsen betyder noget i forhold til et muligt gennemslag for hovedorganisationen inden for fagbevægelsen, og hvordan den kommer til at kunne tale sig ind i nogle bredere politiske processer, siger han.

Ifølge Frederik Preisler er det dog også vigtigt, at den nye hovedorganisation formår at skabe en grundfortælling, der netop kan indfange alle medlemmer. Den skal profilere sig på at være en ny tids hovedorganisation inden for fagbevægelsen, som vil udrette noget fremfor blot at være noget for sine medlemmer.

- Det handler om, hvad man vil give og ikke, hvad man vil have, siger Frederik Preisler. 

Det handler om at omfavne alle

Selvom profilen for den nye hovedorganisation viser et overtal af offentligt ansatte kvinder, finder Søren Kaj Andersen det afgørende, at den formår at favne bredt og markere sig klart og tydeligt på vegne af alle organisationens medlemmer.

 - Det er vigtigt, at den nye hovedorganisation kan manifestere og tale med en klar og tydelig stemme. Det skal både være i den overordnede velfærdsdebat, men også på mere specifikke politiske områder som for eksempel uddannelse, siger Søren Kaj Andersen.

Når det gælder uddannelse vil den eventuelt nye hovedorganisations medlemmer spænde meget vidt - lige fra ufaglærte chauffører til specialister inden for finansvirksomhed. Spændet i uddannelse kan blive en fare, vurderer Søren Kaj Andersen.

Han mener derfor, at det kommer til at have stor betydning, at den nye hovedorganisation kan samle sig om en fælles kamp for lønmodtagerne, der ikke fokuserer på medlemmernes fag.

- Det er vigtigt at finde fodslag om de fælles interesser som lønmodtagere. Blandt andet om at man skal tage en uddannelse og have hjælp, hvis man bliver ledig. Den faglige identitet er noget, der så skal dyrkes længere nede i systemet i de enkelte fagforeninger, siger Søren Kaj Andersen.