Du spæner hen til børnehaven efter en lang arbejdsdag, et møde, der trak ud, og problemer med toget. Da du ser, at lille Freja er en af de sidste, som bliver hentet, mærker du et stik af dårlig samvittighed - og det er langt fra første gang.
Lyder det bekendt? Så er du ikke alene.
Øremærket barsel til mænd er ikke vejen frem, mener Mads
To ud af tre mødre - og en ud af tre fædre - har ind imellem eller ofte dårlig samvittighed over ikke at være mere sammen med deres børn. Det viser en undersøgelse, som Wilke har lavet for Avisen.dk og Ugebrevet A4.
Den dårlige samvittighed hænger blandt andet sammen med, at vores forventninger til forældreskabet har rykket sig, forklarer Karen Hvidtfeldt, som er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet forsker i familiekultur.
- I dag er der større forventninger til forælderskabet og især moderskabet, som er umulige at opfylde. Vi skal lave aktiviteter med vores børn, som skal udvikle og stimulere.
- Vi skal hente børnene tidligt i institution, og samtidig skal begge forældre også have fuldtidsarbejde for at have råd til alle aktiviteter i fritidslivet.
- Vi hører fra børneinstitutioner, gennem mødregrupper og på Facebook, hvad andre gør, og det skaber også nogle forventninger til vores eget moderskab. Det gør, at den dårlige samvittighed er større nu, siger Karen Hvidtfeldt til Avisen.dk.
På arbejde tre måneder efter fødslen
Samme undersøgelse viser, at halvdelen af danskerne har indtryk af, at forældre er mindre sammen med deres børn nu end for 30 år siden, mens kun en femtedel mener det modsatte.
Det selvom tal fra Rockwool-fonden faktisk viser, at den tid, forældre bruger på direkte omsorg på deres børn, er gået op siden 1987.
- Mange har en forestilling om de gode, gamle dage, dengang mødre gik hjemme og passede deres børn dagen lang. Men de forestillinger er ofte ikke rigtige, siger Karen Hvidtfeldt.
Hun påpeger, at kvinder frem til 1985 kun havde tre måneders barselsorlov. Spoler vi tiden endnu længere tilbage, var de kvinder, som arbejdede på fabrik eller i landbruget, ofte på arbejde igen få dage eller uger efter en fødsel, viser Arbejdermuseets gennemgang af barselsorlovens historie.
Selv da de fleste kvinder gik hjemme, var de ofte spændt hårdt for med husarbejde, da der ikke var samme hjælpemidler som i dag.
Samtidig var den pædagogiske indstilling til børn anderledes - i 1940'erne blev det for eksempel anbefalet, at mødre ikke tog deres spædbørn for meget op.
"Jeg kunne jo også ... "
Den lange barselsorlov, hvor forældre har mulighed for at gå hjemme, indtil barnet er cirka et år gammelt, stammer fra 2002. Og generelt har forældre bedre muligheder for at være sammen med deres børn i dag i kraft af for eksempel kortere arbejdstid, bedre mulighed for hjemmearbejde, teknologiske hjælpemidler til husholdningen og mulighed for at købe færdigmad til rimelige penge.
Men det er paradoksalt nok også med til at give dårlig samvittighed, forklarer psykolog Camilla Holmgaard.
- Tidligere havde man ikke samme muligheder for at flekse, så selvom man måske gerne ville være mere sammen med sine børn, så kunne det bare ikke lade sig gøre.
- Nu, hvor mulighederne er der, er man også nødt til at foretage nogle valg. Man tænker for eksempel, "Åh, jeg kunne jo godt gå lidt ned i tid, men så kommer vi til at sidde stramt i det økonomisk". Det, at mulighederne er der, kan godt give et vist pres for at benytte dem, siger Camilla Holmgaard.