Når regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i disse dage forhandler finanslov for 2016, er det med et klart opråb fra danskerne i baghovedet.
Hele 74 procent af befolkningen afviser således et forslag til det såkaldte omprioriteringsbidrag, der kan ende med at trække omkring syv milliarder kroner ud af kommunerne frem til 2019 og for i stedet at bruge dem på alt fra skattelettelser, asyludgifter og andre dele af det offentlige.
Det viser en ny undersøgelse som Epinion har lavet for BUPL. 14 procent mener, at det er en god idé, mens 13 procent er i tvivl.
Hvis planerne for omprioriteringsbidraget bliver til virkelighed kan det ifølge en analyse fra hovedorganisationen FTF komme til at betyde 14.400 færre ansatte i kommunerne i 2019. Fyringerne vil blandt andet ramme skolelærere, pædagoger og sosu-personale.
Regeringens planer om at sænke de kommunale udgifter ikke bare næste år, men også i 2017, 2018 og 2019 fremgår af dens lovforslag til de såkaldte udgiftslofter, der skal fastsætte, hvor meget kommunerne må bruge på service.
Forslaget er en konsekvens af den budgetlov, som politikerne blev enige om i 2012. Heri indgår nogle budgetlofter, som skal holde de offentlige udgifter inden for grænserne af EU-reglerne. Finansloven og de kommunale og regionale budgetter, der forhandles hvert år, skal holdes inden for de grænser, udgiftslofterne sætter.
UDVID 
Frygter mindre service
Kurt Houlberg, kommunalforsker i forskningscentret KORA, forklarer, at undersøgelsen afspejler den udbredte bekymring, danskerne har for deres egen og den kommunale velfærd.
- Udover, at det er nyt og usikkert for danskerne, hvad det her omprioriteringsbidrag indebærer, så er der også en bekymring for, om der bliver mindre plads til service på de borgernære områder som eksempelvis daginstitutioner og skoler, siger Kurt Houlberg.
- Det bekymrer også de danskere, som kan blive direkte berørt af det, hvis det betyder, at de mister deres job, siger han.
Ansatte er centrale
Formand for FOA, Dennis Kristensen, repræsenterer netop nogle af disse ansatte – blandt andre sosu’er. Han ser undersøgelsen som et udtryk for en klar opbakning til hans medlemmer og den danske velfærd.
- Danskerne er på det rene med, at det vil betyde færre ansatte og ringere velfærd. For det centrale i vores velfærd er jo netop, at vi har borgere med et behov, som står ansigt til ansigt med ansatte, som har faglighed og professionalisme i rygsækken, siger han.
Svar som man spørger
På Christiansborg tager Venstres finansordfører, Jacob Jensen, den store bekymring for omprioriteringsbidraget ”helt afslappet”.
- Man får jo svar, som man spørger i den slags undersøgelser. Hvis jeg blev spurgt, om jeg synes, det var en god idé at finde besparelser på den offentlige sektor, var der nok en overvejende sandsynlighed for, at jeg som bruger den offentlige sektor ville sige nej, siger han og fortsætter:
- Undersøgelsen er lidt unuanceret i forhold til hele pointen: At vi fører ret store summer tilbage til den offentlige sektor og forhåbentligt bruger en del af pengene til at skabe nogle flere arbejdspladser gennem lavere skatter og afgifter, siger Jacob Jensen.
Indtil videre har Socialdemokraterne trukket deres støtte til forslaget, som nu afhænger af støtte fra Dansk Folkeparti. Finanslovsforhandlingerne forventes at falde på plads inden for de kommende dage.