Færre hænder til at tage sig af de syge, de ældre og børnene. Det kan blive konsekvensen af regeringens plan om besparelser for 7,5 milliarder kroner i kommunerne.
Forhandlingerne om næste års finanslov er på vej ind i en afgørende fase, og hvis regeringens såkaldte "omprioriteringsbidrag" for kommunerne bliver til virkelighed, kan der være 14.400 færre ansatte i kommunerne i 2019.
Det viser en analyse fra hovedorganisationen FTF, som repræsenterer 450.000 ansatte i det private og offentlige.
Ifølge Kurt Houlberg, kommunalforsker i forskningscentret KORA, kan det ikke undgås, at besparelserne medfører færre ansatte.
- Man kan ikke gennemføre omprioriteringsbidraget uden at skulle skære i antallet af offentligt ansatte, for de store beløb ligger i lønomkostningerne, siger han til Avisen.dk.
2.340 færre lærere
Ifølge analysen vil borgerne i 2019 blive mødt af 14.400 færre ansatte i kommunerne. Konkret vil der blandt andet være 2.660 færre pædagoger, 2.340 færre skolelærere og 470 færre sygeplejersker i kommunerne. Analysen er baseret på, at kommunerne skal spare 7,5 milliarder, og at de i 2014 brugte 64 procent af deres udgifter på løn.
Derved skal der spares 4,8 milliarder kroner på løn frem til 2019, hvis kommunerne fortsat skal bruge samme del af driften på løn. Besparelsen på 4,8 milliarder har FTF efterfølgende fordelt på antal ansatte i hver faggruppe i samtlige danske kommuner ud fra den nuværende sammensætning af faggrupper.
Opfordring til DF: Stå fast
Socialdemokraterne har afvist planen, fordi partiet ikke vil støtte nedskæringer i kommunerne. Derfor står og falder forslaget med Dansk Folkepartis støtte, hvis det skal have flertal. Nu håber Bente Sorgenfrey, formand for FTF, at partiet vil stå fast på deres løfter fra valgkampen.
- DF har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst, siger hun til Avisen.dk.
Hun betoner, at DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet.
- Nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer mange af de nedskæringstruede faggrupper.
Sådan rammer besparelserne din kommune
Klik på din kommune og se, hvordan hver faggruppe rammes af besparelserne.
Kort og data: FTF
DF: Brug penge på lighed
Hos Dansk Folkeparti vil finansordfører René Christensen ikke gå i dybden med partiets krav, fordi de i øjeblikket sidder i forhandlinger. Han fortæller dog, at DF vil arbejde for, at de penge, der tages fra kommunerne, bliver brugt til at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.
- Hvis man laver en omprioritering med henblik på en kommunal udligning, så betyder det jo, at man tager midler fra Gentofte og giver til Langeland. Det betyder jo ikke, at der samlet set bliver færre offentligt ansatte, siger René Christensen.
Men vil det ikke risikere at gå ud over for eksempel ældreområdet ude i kommunerne?
- Jo, det vil det kunne, hvis man bare indfører det omprioriteringsbidrag uden at hegne ind, hvad det så skal bruges til. For så kan det ligeså godt gå til asyludgifter og skattelettelser, siger René Christensen.
Netop skattelettelser er noget af det, besparelserne kan blive brugt til, lød det tirsdag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Kommuner må selv prioritere
I regeringspartiet Venstre vil finansordfører Jacob Jensen ikke anerkende, at kommunerne vil have 14.400 færre stillinger som følge af besparelserne.
- Det er jo kommunerne, der skal prioritere inden for deres budget. Det kan jo være forskelligt, om det er lønkroner eller indkøb, man vil effektivisere på, siger Jacob Jensen.
Ordføreren lægger vægt på, at man i det nuværende udspil til finansloven vil investere i både sundhed og ældre. Derfor kan man ikke påstå, at der samlet set bliver sparet, mener Jacob Jensen (V).
- Dertil skal siges, at vores oplæg også går ud på at frigive midler til, at vi kan investere i at skabe flere arbejdspladser. Det vil vi gøre ved at sænke skatter, omkostninger og afgifter, sådan at arbejdspladser kan blive i Danmark og flere gerne skulle komme til, og den vej rundt generere indtægter til den fremtidige velfærd, forklarer Jacob Jensen.
Det vil koste på velfærden
I teorien kan kommunerne godt spare og samtidig bevare velfærden. Men det forudsætter, at de kan effektivisere og klare sig med mindre personale, fortæller Kurt Houlberg, kommunalforsker i forskningscentret KORA:
- Men det er også sandsynligt, at det vil koste på velfærden, for det er i praksis svært at skulle effektivisere for så store beløb og samtidig opretholde samme serviceniveau med færre ansatte, siger Kurt Houlberg.
Fakta: Omprioriteringsbidrag
Bliver planerne om omprioriteringsbidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten. Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.
Bag om tallene
Hovedorganisationen FTF har beregnet, hvad konsekvenserne vil blive for de kommunalt ansatte:
I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.