En dansk mand slap i aftes uskadt, da hans hotel i Pakistan blev ramt af en kraftig bombe. Manden befandt sig på fjerde sal, da bomben sprængte.
Mindst 11 mennesker blev dræbt af bomben, der ramte et luksushotel i byen Peshawa. Af de dræbte menes to at være udlændinge.
Den danske mand kastede sig til jorden, da han på et tidspunkt hørte skud - og der lå han, da bomben få sekunder eksploderede. Det oplyser TV 2 News.
Op mod 50 er blevet såret i terrorangrebet mod hotellet Pearl Continental. En tysk mand kan være blandt de sårede, da hotellet ofte bliver brugt af udenlandske gæster.
Sidste efterår var et andet luksushotel i Pakistan målet for terroristerne. Angrebet mod Hotel Marriott i Islamabad kostede 60 mennesker livet, heriblandt en dansk PET-medarbejder.