Danske Morten Meldal deler årets Nobelpris i kemi med amerikanerne Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi.
Trioen modtager Nobelprisen for en mere funktionel form for kemi.
Prisen tildeles for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi", oplyser Nobelkomitéen på et pressemøde på Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.
Morten Meldal er kemiker og professor i kemi på Københavns Universitet.
Om prisen siger den danske kemiker, at han troede, det var en joke:
- Man kan slet ikke forestille sig, hvordan det føles, når man får sådan en opringning efter alle de mange år, siden vi lavede det oprindelige arbejde.
Projektet startede ifølge kemikeren i 2001. Han fortæller, at det er en drøm, der går i opfyldelse.
- Det er jo en ud af en million. Vi har kun haft en kemiker i Danmark for 25 år siden, som fik Nobelprisen, så det kan ikke være større.
Morten Meldal er den 14. dansker til at vinde en Nobelpris. Senest var det Jens Christian Skou i 1997, som også fik Nobelprisen i kemi.
Meldal beskrev over for Nobelkomitéen, at klikkemi er en måde at bygge komplekse strukturer og sætte dem sammen, som om de var Lego.
En del af arbejdet med bioortogonal kemi var at visualisere og forstå celleoverfladestrukturer, der førte til en ny idé inden for kræftimmunterapi. Det fortalte Carolyn Bertozzi til Nobelkomitéen over telefon.
- Årets pris i kemi handler om ikke at overkomplicere sagerne, men i stedet arbejde med det, der er nemt og enkelt, siger Johan Aqvist, formand for Nobelkomiteen for Kemi, på pressemødet.
Københavns Universitet ønsker professoren tillykke på Twitter og har retweetet en video, hvor han bliver modtaget med klapsalver fra universitetets ansatte og studerende.
Trioen deler prissummen på ti millioner svenske kroner og vil modtage prisen af Sveriges konge, Carl Gustaf, ved en ceremoni i Stockholm i december.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.