Et prik med en nål i en fingerspids, to dråber blod og et mini-laboratorium på størrelse med en printer var ifølge tech-iværksætter og svindler Elizabeth Holmes alt, der skulle til, for at afsløre en lang række skjulte helbredsproblemer.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det var det også: Mini-laboratoriet virkede ikke, og tidligere i år blev Elizabeth Holmes kendt skyldig i at svindle sig til milliardinvesteringer i sit firma Theranos.
Et nyt dansk studie vidner dog om, at Elizabeth Holmes’ grundlæggende idé ikke var helt tosset.
I studiet finder forskerne leverskader, der kan udvikle sig til uhelbredelig sygdom, ved at analysere blodprøver, skriver Videnskab.dk.
Potentielt kan metoden også bruges til at undersøge andre organers helbredstilstande, for eksempel lungernes, hjertets og nyrernes.
- Til formålet skal bruges et massespektrometer (en maskine som analyserer kemiske stoffer, red.), der står i et højtspecialiseret laboratorium, fortæller Maja Thiele, der er professor i leversygdomme på Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), til Videnskab.dk.
- Det skal betjenes af en masse personale, som kan lave målinger og finde ud af at bruge avanceret teknologi og statistik.
Altså noget mere omstændigt end Theranos’ fup-laboratorium, der ifølge Elizabeth Holmes kunne køre en fuld analyse på blot 30 minutter og betjenes af butiksansatte i den amerikanske apotekskæde Walgreens.
»Det er fysisk umuligt at lave et mini-laboratorium, som det, Holmes påstod, at hun havde udviklet. Spørger man folk, der ved noget om biokemi, er det totalt langt ude, at nogen overhovedet troede på det,« siger Maja Thiele til Videnskab.dk.
- Bortset fra det umulige i et mini-laboratorium på 30*30*60 centimeter har vores nye studie faktisk overgået det, Holmes sagde, at hun kunne.
- Mine kollegaer har i studiet målt op til 350 forskellige proteiner i en dråbe blod. Holmes påstod, at hun kunne måle 30, fortsætter Maja Thiele, som er medforfatter på det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
I studiet har Maja Thieles samarbejdspartnere fra Københavns Universitet brugt et massespektrometer og kunstig intelligens til at analysere blodprøver fra 500 patienter, der har haft et overforbrug af alkohol og derfor risikerer at udvikle skrumpelever.
Ophobning af fedt, inflammation og arvæv er i nævnt rækkefølge forstadier til alkoholrelateret skrumpelever, en alvorlig og uhelbredelig tilstand, hvor leveren ikke længere fungerer, som den skal.
Hvis skaderne opdages i tide, kan man forhindre, at de ødelægger leveren fuldstændig. Men i øjeblikket er lægerne nødt til at indlægge patienterne og lave en biopsi for at finde ud af, om leveren er skadet af alkohol.
En biopsi er et ubehageligt og risikobetonet indgreb, hvor lægen stikker en nål gennem huden og ind i leveren for at udtage en vævsprøve.
Hvis den nye metode tages i brug, kan lægerne nøjes med at tage en blodprøve, skriver Videnskab.dk.
Allerede nu er det teknisk muligt at bruge metoden fra det nye studie klinisk til at påvise alkoholskader i leveren, for der står massespektometre blandt andet på Rigshospitalet i København og på Aarhus Universitetshospital.
Men det er dyrt at køre analyserne og uvist, hvornår metoden kommer i brug.
Maja Thiele skyder dog på, at det kan blive virkelighed inden for 5-10 år.
I det nye studie har forskerne koncentreret sig om at finde proteiner, der er relateret til alkoholbetingede leverskader.
- Men der er helt klart potentiale for, at metoden kan bredes ud til andre sygdomme, hvor kroppen bliver dårligere over en periode på 5-10 år, men hvor man ikke mærker noget, før symptomerne viser sig, og man er så syg, at behandlingsmulighederne er begrænsede. For eksempel åreforkalkning og sygdomme i hjertet, lungerne og nyrerne, siger Maja Thiele til Videnskab.dk.
Så selv om forskerne i det nye studie måler over 10 gange så mange proteiner, som Elizabeth Holmes hævdede, at hendes mini-laboratorium kunne måle, er forskningen altså langt fra nået dertil, hvor man på en halv time kan påvise diverse helbredsproblemer i et par dråber blod.
Læs også:
En million danskere har fedtlever. Her er 5 gode råd til at undgå bekymring og store undersøgelser
Kæmpepris hylder dansk stjerneforsker - har du hørt om hans arbejde?