En søn af en dansk politiker er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse af tre kvinder.
Det skriver Se og Hør om en sag, som Ekstra Bladet tidligere har omtalt.
Alle tre forhold skulle være foregået i de tidlige morgentimer den 4. maj i år. Det viser et anklageskrift, som de to medier omtaler.
Ifølge Se og Hør fremgår det af anklageskriftet, at der er nedlagt påstand om "frihedsstraf". Der tages desuden forbehold for nedlæggelse af påstand om erstatning til de tre kvinder.
Ifølge anklageskriftet er den unge mand tiltalt for voldtægt af én kvinde, som på gerningstidspunktet ikke var "i stand til at modsætte sig eller give samtykke", enten fordi hun var træt eller påvirket.
Først og fremmest var der tale om voldtægt af anden kønslig omgang, hvorefter manden skulle have tvunget sig til at gennemføre fuldbyrdet samleje med kvinden, fremgår det af anklageskriftet, skriver Se og Hør.
Ifølge anklageskriftet så er den unge mand tiltalt for voldtægt af én kvinde, som på gerningstidspunktet ikke var "i stand til at modsætte sig eller give samtykke", enten fordi hun var træt eller påvirket.
Først og fremmest var der tale om voldtægt af anden kønslig omgang, hvorefter manden skulle have tvunget sig til at gennemføre fuldbyrdet samleje med kvinden, fremgår det af anklageskriftet.
Derudover er manden tiltalt for at have fotograferet en af kvindernes blottede bagdel, mens hun uvidende sov. Han skulle desuden have fotograferet den anden kvindes overkrop med fokus på brysterne - ligeledes mens hun sov.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, som er berammet til at køre i februar næste år.