Medicinalvirksomhed Dameca med adresse i Rødovre er taget under konkursbehandling.
Det skriver erhvervsmediet Finans.
På sin hjemmeside skriver Dameca A/S, at selskabet har "set sig nødsaget til at indstille selskabets driftsaktiviteter, og selskabet er taget under konkursbehandling".
Ifølge Finans har Dameca haft store millionunderskud siden 2011 - på nær regnskabsåret 2019/2020.
Dameca har eksisteret siden 1947 og har de senere år primært solgt til lande som Mexico, Hviderusland og sydamerikanske lande, skriver Finans.
I 2011 blev købt af hollandske Philips, som solgte virksomheden videre til det tyske medicinalselskab Löwenstein Medical 2016.
Ifølge Finans havde Dameca 33 ansatte i regnskabsåret 2019/2020.