Den danske kørestolsracer Ebbe Blichfeldt var sent mandag aften dansk tid i aktion for anden gang under de paralympiske lege (PL) i Rio. Men for anden gang kom kørestolsraceren fra Vejle sidst i mål i sit indledende heat. Denne gang på distancen 1500 meter.
Ifølge DR Sporten fulgte Ebbe Blichfeldt godt med sine konkurrenter de første 1000 meter. Men da tempoet i feltet blev sat op på den sidste omgang, kunne han ikke længere følge med.
Blichfeldt har været ramt af sygdom under legene, men det afviser han at bruge som undskyldning.
- Det kørte bedre i dag, men 1500 meter er ikke min distance. Som det er lige nu, så kan jeg ikke følge med. Det er ærgerligt, at jeg har været syg her under PL. Men det er ikke sådan, at jeg har haft feber, fortæller han ifølge DR Sporten.
Også på 5000 meter sluttede Ebbe Blichfeldt sidst i sit indledende heat. Her blev han klappet rundt af publikum på sin sidste omgang, hvor han var den eneste kører tilbage på banen.
Danmark har hidtil vundet to medaljer ved de paralympiske lege i Rio.
Natten til mandag dansk tid vandt bordtennisspilleren Peter Rosenmeier guld, mens svømmeren Jonas Larsen sent mandag aften dansk tid vandt bronze i 150 meter medley.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.