30 medarbejdere hos danske KMD har i dag fået en fyreseddel.
Det skriver Computerworld.
KMD hed tidligere Kommunedata.
KMD har allerede 300 ansatte i Polen, der arbejder med at udvikle it-systemer, skriver Comnputerworld.
Det er dog en flytning af medarbejdere fra "Operations"-afdelingen til Polen, der gør, at 30 ansatte i Danmark nu får kniven, skriver Computerworld.
Opgaverne skal nu varetages i Polen.
Det er for dyrt i Danmark
Overfor Computerworld bekræfter KMD-direktøren Lars-Henrik Jessen, at man fyrer 30 medarbejdere i Danmark, fordi det er billigere i Polen:
- Det er i dag et vilkår i markedet, og hvis vi fortsat gerne vil være en attraktiv leverandør på både softwaresiden såvel om driftssiden, så er vi løbende nødt til at kigge på vores omkostninger," siger Lars-Henrik Jessen til Computerworld.
Lars-Henrik Jessen er direktør for "Operations" og har været i jobbet siden august.
Overfor Computerworld understreger direktøren for Operations-afdelingen, at "det bestemt ikke er en fornøjelse af sige farvel til respekterede og kompetente kolleger", men at det er forretningsmæssigt nødvendigt.
KMD har 3.500 ansatte Danmark, Polen, Norge og Indien.