Danmarks forbrug af kul er på et historisk lavt niveau. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.
Forbruget er faldet med 36 procent i 2023 og er nu på det laveste niveau i de 50 år, hvor Energistyrelsen har ført statistik på området.
Også forbruget af olie og naturgas er faldet med henholdsvis fire og fem procent.
Det bidrager med et fald i Danmarks faktiske forbrug af fossile brændsler, der er faldet med 7,7 procent i 2023.
Og et lavere forbrug af fossile brændsler fører også en mindre udledning af CO2 med sig, lyder det i pressemeddelelsen.
Danmarks faktiske CO2-udledning fra energiforbrug er faldet med 2,1 millioner ton svarende til 7,6 procent sammenlignet med 2022.
Danmarks forbrug af energi er i det hele taget blevet reduceret, og bruttoenergiforbruget når sit laveste niveau for andet år i træk med et fald på 15,1 procent, lyder det.
Mens de forskellige former for såkaldt sort energi falder og falder, så er forbruget af vedvarende energi øget.
Forbruget heraf er steget med tre procent, og det bæres primært frem af solenergi, hvor forbruget er steget med 35 procent.
Forbrug af biogas, omgivelsesvarme, brænde og vindenergi har også bidraget til den samlede stigning.
Og ligesom, at Danmark i højere grad bruger grøn energi, så er landets produktion af vedvarende energi også steget med 5,3 procent.
Produktionen af vedvarende energi dækker mere end halvdelen af den samlede indenlandske energiproduktion, hvilket også gjorde sig gældende i 2022, lyder det.
82,1 procent af Danmarks elforsyning i 2023 udgøres desuden af elektricitet, der er baseret på vedvarende energi.
Dette tal er steget fra 81,4 procent i 2022.
Vindkraft stod for 53,8 procent af denne udvikling, mens biomasse dækkede 16,4 procent, solenergi 9,3 og biogas stod for de resterende 2,5 procent.
I pressemeddelelsen fremgår det, at det endelige energiforbrug har været stort set uændret.
Dette er faldet med 0,1 procent, og forbruget i de danske husholdninger er steget med 2,0 procent.
/ritzau/