Udenrigsminister Kristian Jensen (V) fordømmer mandagens luftangreb mod en FN-nødhjælpskonvoj i Syrien.
Han betegner angrebet som "fuldstændig foragteligt" og kræver handling fra præsident Bashar al-Assads styre.
- Syriens regering må omgående sikre adgang for humanitær hjælp, skriver Kristian Jensen i en opdatering på det sociale medie Twitter.
Frankrig anser også hændelsen for værende fuldstændig uacceptabel.
- Frankrig fordømmer på det kraftigste ødelæggelsen af en humanitær konvoj i Syrien og drabet på personellet, siger udenrigsministeriets talsmand, Romain Nadal, ifølge Reuters.
- Denne destruktion viser, at det haster med en våbenhvile.
Konvojen af lastbiler fragtede nødhjælp til en by i nærheden af den krigshærgede by Aleppo, da kampfly gik til angreb. FN oplyser sent mandag aften, at mindst 18 af konvojens 31 lastbiler blev ramt.
Oplysninger om, at mindst 12 personer, hovedparten chauffører af lastbiler, har mistet livet i angrebet, har FN ikke verificeret.
Syriens regering ophævede tidligere mandag en skrøbelig våbenhvile, der forrige uge blev forhandlet på plads med blandt andre Rusland og USA. Våbenhvilen trådte i kraft for en uge siden, men den er siden blev brudt flere gange.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.