Dårlige betalere koster lejere kassen

Antallet af inkassokrav er vokset voldsomt. Millionregningen ender hos lejere, der betaler til tiden.
Fattige naboer er skidt for økonomien. De koster nemlig boligselskaber kassen - og dermed også de lejere, som betaler regningerne dyrt.
Fattige naboer er skidt for økonomien. De koster nemlig boligselskaber kassen - og dermed også de lejere, som betaler regningerne dyrt. Foto: Colourbox

Udgifterne til fogedbesøg og inkassosager eksploderer i hovedstadens almennyttige boligselskaber. Det melder Danmarks største almene boligselskab, KAB, der administrerer 50.000 lejeboliger fordelt på 35 boligselskaber i hovedstadsområdet.

Her er de samlede inkassokrav steget fra 21 til 72 millioner kroner på blot fire år, fra 2008 til 2011. I samme periode er boligafdelingernes samlede årlige henlæggelser til forventede tab vokset fra 8 til 31 millioner kroner, skriver Politiken.

Det er første gang, KAB har gennemført en detaljeret undersøgelse af de økonomiske tab som følge af et støt stigende antal dårlige betalere. Og resultatet er "skræmmende", siger KAB's administrerende direktør, Jesper Nygård.

- Flere beboere end nogensinde før bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen. Men vi ser også en stor gruppe almindelige fraflytningssager, hvor tidligere beboere ikke kan betale fraflytningsregningen, siger Jesper Nygård til Politiken.

Boligforeningernes voksende udgifter har store økonomiske konsekvenser for de beboere, der betaler huslejen til tiden.

De må indstille sig på fortsatte huslejestigninger og acceptere, at der bliver sparet på vedligeholdelsen, rengøringen eller den nye legeplads til børnene.

I København er overborgmester Frank Jensen klar med en bogstaveligt talt kontant løsning på problemet. Han vil have lovgivningen ændret, så kommunerne i højere grad kan træde til med kontanter i akutte krisesituationer.

- Vi kan jo se, at det i mange tilfælde er langt dyrere at genhuse de borgere, der bliver sat på gaden, end at hjælpe dem med at betale huslejen, så de kan blive boende.

- Derfor mener vi, at de kommunale socialrådgivere skal have en mulighed for at træde til og hjælpe med at betale huslejen, hvis en borger er kommet bagud, siger Frank Jensen til Politiken.

Frank Jensen understreger, at den kommunale huslejestøtte ikke på nogen måde er tænkt som en gavebutik. Pengene skal tilbage i kommunekassen via passende afdragsordninger med de borgere, der får en hjælpende hånd.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.