Søndag har krigsinteresserede haft en sjælden mulighed for at gøre et kup.
Hos det franske luksus-auktionshus Artcurials har man kunne byde på mere end 40 militære køretøjer, over 1000 militære artefakter og bunkevis af militærtøj. Alt sammen genstande, der har været i brug på D-dag under 2. Verdenskrig.
Der er tale om en særlig samling af genstande, der hidtil har været at finde på Normandiets Tank Museum. Museet har dog måtte lukke sin udstilling på grund af for få besøgende, skriver Bloomberg.
Ifølge medstifter af museet Stephane Nerrant skyldes det blandt andet den dalende turisme, som Frankrig har oplevet siden attentaterne i Paris sidste år.
- Terrorangrebene har haft en betydning for besøgstallene, siger han til Bloomberg.
Museet åbnede tilbage i 2013 og var baseret på en privat samling af Patrick Nerrant, Stephane Nerrants far, som begyndte at opkøbe de militære køretøjer i 80'erne.
I dag, tre år senere, er samlingen så til salg på auktionen, der foregår i den franske by Catz, der ligger i en by få kilometer fra Normandiets Utah-strand, hvor de allierede gik i land på D-dag i juni 1944.
De militære køretøjer på auktionen er specielle, blandt andet fordi 2. Verdenskrig var den første store krig, hvor man for alvor tog motorkøretøjer i brug.
Blandt de tanks, der er sat til salg på auktionen, er " 1944 M4 Sherman tank", der var den amerikanske tank, som der blev produceret flest af under 2. Verdenskrig - over 50.000 tanks i alt.
På auktionen er den blevet vurderet til at blive solgt for mellem 250.000 og 400.000 euros (mellem 1,9 million og 3 millioner danske kroner). Men så får man også en tank, der er sat i stand og stadig kan køre.
Ud over de store tanks er der også særlige Harley Davidson WLA motorcykler til salg, som blandt andet de amerikanske og britiske styrker kørte på under krigen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.