Efter endeløs borgerkrig er befolkningen i det sydamerikanske land Colombia mere end trætte af både guerillaer og valgte regeringer, der ikke formår fred. Titusindvis er omkommet.

I de seneste to år er der opstået en social bevægelse ved navn ”Den Patriotiske March”, Marcha Patriotica, der i dag omfatter flere end 2.000 private organisationer.

Regeringen i Colombia forsøger efter længere tids hemmelige kontakter at forhandle sig til en fredsaftale med FARC-bevægelsen. De direkte kontakter forventes at blive indledt i Oslo i begyndelsen af oktober og fortsætte i Havana.

Folkelige

De folkelige gruppers antal vokser og vokser med deltagelse af alt fra bønder, fagforeninger og politiske partier til studenter. Marcha Patriotica vil ændre forholdene fra folket af, forklarer Mauricio Ramos, der er med i ledelsen af organisationen.

Læs også:

Strejke lammer verdens største åbne kulmine

Meningsmålinger viser tydeligt, at befolkningen i Colombia vil have fred og 77 procent støtter præsident Santos forsøg på forhandlinger.

Ramos har netop sammen med andre fra bevægelsens ledelse besøgt Danmark og andre lande i Europa samt Europaparlamentet. Værter er blandt fagforeningen 3f og Enhedslisten.

Sammenfaldende

Mauricio Ramos er fra bondebevægelsen, Asociacion Campesina del Valle del Rio Cimitarra, med 25.000 medlemmer. For eksempel vedrørende fordeling af jord til fattige har bondebevægelsen fælles holdninger med de bevæbnede grupper.

Læs også:

Døde tillidsfolk forhindrer måske traktat

Ramos ser endnu ikke Marcha Patriotica som en politisk udfordrer ved et valg, endnu da.

Men ”det er et vigtigt scenarie”, siger han og tilføjer, at bevægelsen jo kan være aktive alle vegne.

Efter 50 års konstant borgerkrig mener han ikke nogen af parterne kan vinde uden i folkelig bevægelse til at påvirke udviklingen imod en aftale ved forhandlingsbordet.

Investorerne

Forsøget på fred har langt fra fuld opbakning i Colombia. Tidligere præsident Alvaro Uribe, mentor for den nuværende Juan Manuel Santos, er stærkt imod en fredsaftale. Andre højreorienterede kræfter er ligeledes imod.

Argumentet fra højefløjen, under ledelse af Uribe er, at udenlandske investorer vil holde sig væk, hvis der bliver forhandlet en fredsaftale. Trods borgerkrigen oplever Colombia økonomisk vækst.

Læs også:

Arabiske sheiker hyrer lejehær i Sydamerika

Besynderlig nok var Santos forsvarsminister under Uribe og havde stor militær success imod FARC. Nu vil han så forhandle med de marxistiske guerillaer, der selv har opfordret til samtaler.

Svækket FARC

FARC synes i henhold til presserapporter at være interesserede i at få en fredsaftale og har tilbudt en våbenhvile under forhandlingerne, men det er afvist af regeringen, der i stedet vil øge sin militær indsats.

FARC, de revolutionære væbnede kræfter, menes at være svækkede som følge af en fornyet kraftig indsats for at komme dem til livs. Ledere er dræbt, kommunikation beskadiget, og de holder til i underudviklede områder af landet.

Ikke overraskende afviser FARCs leder, Timoleón Jiménez, i et interview, at Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia er svækket. Men han påstår, at guerillaerne ønsker ende på konflikten, men mener ikke at nedlægge våbnene uden videre er en løsning.

Læs også:

USA blåstempler land hvor arbejdere forfølges

Historie

Det har sådan set været forsøgt tre gange før at få en fredsaftale mellem guerillaerne og regeringen. Sidst blev der oprettet en demilitariseret zone på størrelse med Svejts midt i landet. Området blev udnyttet af FARC til at styrke sig militært og tjene på narkohandel.

Guerillabevægelsen kæmper for de fattige i Colombia og har på sin dagsorden tildeling af 10 millioner hektarer jord til fattige bønder. Godsejere på højrefløjen er stærkt imod dette.

Borgerkrigen har flået Colombia fra hinanden, der er landminer masser af steder, der handles med narko og adskillige har været kidnappet.

Fred mulig

Striden har været i 50 år gennem 12 præsidentens regeringsperioder, og alle har lovet at gøre en ende på FARC med hjælp fra USA.

Colombia har historisk været endog særdeles voldeligt med langvarige borgerkrige, hvor de førende politiske partier bekæmpede hinanden. Partierne fandt en løsning.

En tidligere voldelig guerilla M-19 indgik forlig med landet i 1980'erne og blev et politisk parti. Andre guerillaer end FARC er stadig aktive i landet.

Læs også:

Kaffebønder vil lukke land med blokader