Colombia er verdens farligste land for fagforeningsledere og tillidsfolk. Hele 60 procent af alle drab internationalt på faglige aktivister sker i det sydamerikanske land, som Danmark og EU er ved at indgå en handelstraktat med.
I år er 6 fagforeningsfolk myrdet. Sidste år blev 51 dræbt af ukendte gerningsmænd. De sidste 25 år er 2.888 fagforeningsfolk ombragt. Næsten uden undtagelse er ingen blevet straffet for udåden.
Effekten er en næste afskaffelse af fagforeninger. I 1975 var 13 procent af arbejderne i landet organiserede. Antallet er faldet til 1,5 procent. Kollektive forhandlinger eksisterne ikke mere.
Alle i ledelsen af colombiansk fagbevægelse modtager kranse med advarsler om, at hvis de ikke stopper deres faglige arbejde, så ... lige nu er antallet af modtagne kranse oppe på 361.
Indgroet tradition
Der har altid været en ekstrem voldskultur imod fagbevægelsen i Colombia. Systematiske drab på ledere og organisatorer sker i hænderne på erhvervslivet og autoriteterne, specialt politiet, fortæller Alberto Vanegas, international sekretær for CUT, landet største fællesorganisation med 520.000 affilierede medlemmer.
Allerede i det 19. århundrede var undertrykkelsen af fagbevægelse systematiseret i Colombia. I det 20. århundrede huskes de store amerikanske bananfirmaers overgreb på fagligt aktive arbejdere. Massakrerne på bananarbejderne er udødeliggjort af nobelprismodtager Gabriel Garcia Marquez i romanen ”100 års ensomhed.”
Regeringen i Colombia siger, at den gør noget ved problemet og underskriver internationale aftaler om menneskeret, men ”den gør ikke noget som helst,” fortæller Alberto Vanegas. ”Det er tydeligt, at myndighederne støtter drabene på fagforeningsfolk.”
”Vi savner i øjeblikket 220 fagforeningsfolk. Vi ved ikke, hvor de er,” siger han. I hele samfundet er 506.000 mennesker forsvundet. Rundt om i landet finder man gravpladser med tusindvis af ukendte døde.
Må kæmpe
Alberto Vanegas og hans kone er begge skolelærere, der er en af de mest udsatte grupper. Han fortæller, at de begge blev fagligt aktivt i 1980-90'erne i forbindelse med folkemordet på venstreorienterede. Her blev 4.000 ledere af en ny politisk bevægelse myrdet.
[pagebreak]”Jeg erkendte, at jeg blev nødt til kæmpe for at komme til at leve i et fredeligt og demokratisk land. Fagforeningsfolk ønsker dialog i samfundet. Vi må fortsætte af principielle grunde,” forklarer han. ”En national skal være ansvarlig for at beskytte borgernes liv.”
Som international sekretær for Colombias største fællesorganisation er hans arbejde at forsøge at forhindre at EU indgår en handelstraktat med et erhvervsliv og en regering, der i den grad overtræder menneskerettighederne for fagligt aktive.
Dermed bliver han selv et mål for terrorren. Hans eneste kommentar er, at ”vi passer på,” og at han har ”nogen beskyttelse.” Den består i biler med ekskorte, lukkede veje og kontrol med kommunikation.
En hjælp
Alberto Vanegas er mere interesseret i at udtrykke sin taknemmelighed for fagbevægelsens solidaritet med colombianske arbejdere. En delegation fra 3F tager om kort tid til Colombia for at vise solidaritet og høre nærmere om forholdene.
Især ville han sætte pris på, at regeringen i Danmark eller danske politikere i parlamentet ophører med at støtte hans morderiske regering ved at afvise frihandelstraktaten, der kun tjener til at støtte de kræfter, der myrder fagligt aktive arbejdere. EUs Lissabon traktat kræver overholdelse af menneskeret, påpeger han.