Retssagen mod Italiens Silvio Berlusconi bliver mere og mere overraskende.
På fredag bliver en af Hollywoods største stjerner indkaldt til at vidne i retten i Milano, hvor Italiens tidligere premierminister er tiltalt for at have købt sig til sex med en 17-årig prostitueret.
Karima Al Mahroug solgte sig selv under navnet 'Ruby the Heartstealer' og skulle angiveligt været blevet betalt med både smykker og kontanter af Berlusconi for at deltage i hans såkaldte 'Bunga Bunga'-fester i 2010.
'Ruby the Heartstealer' nægter dog, at de nogensinde har været i seng sammen. Men hun mener at have set George Clooney ved en af festerne.
Verdensstjernen siger selv, at han ikke har deltaget i nogle af festerne. Men han er nu sammen med hans ekskæreste, Elisabetta Canalis, indkaldt som vidne.
Det er Berlusconis lejr, der har indkaldt George Clooney i forsøget på at så tvivl om Al Mahrougs troværdighed.
Kilde: ekstrabladet.dk