Det er efterhånden noget tid siden, at Caroline Fleming har optrådt i et dansk efterår, men det sker i dette efterår.
Det blev afsløret på et stort presseevent, hvor Viaplay Danmark præsenterede deres program for efteråret.
Programmet hedder ”Caroline & Dr. Kølle” og følger Caroline Fleming og hendes kæreste, Frederik Kølle.
Blandt andet følger man parrets åbning af deres egen plastikklinik.
Fra scenen i "Pressen" i København, fortalte parret selv om programmet.
- Vi oplever folk, der kommer ind, som er ulykkelige af en eller anden årsag, og de får lavet om, og mange af dem føler, de har fået et nyt liv, fortæller Caroline Fleming, som videre forklarer, at det er ganske vidunderligt både at være kolleger og kærester med plastikkirurgen, nu hvor de har mødt hinanden sent i livet.
I ”Caroline & Dr. Kølle” åbner baronessen også op om blandt andet sin egen øjenlågsoperation, hvor kæresten fjernede over to centimeter hud per øje.
”Caroline & Dr. Kølle” får som skrevet premiere på Viaplay i efteråret, men endnu er der ikke sat dato på.