Carlsberg har netop forlænget sit hovedsponsorat af Liverpool, så parterne også de kommende tre år kædes sammen.
Carlsberg har været sponsor for Liverpool siden 1992 - et samarbejde begge parter har været tilfredse med.
-
Carlsberg og Liverpools partnerskab er et af de længste og mest
succesfulde i fodbolden, baseret på tillid og gensidig respekt, siger
Liverpool-direktør Rick Parry.
- Vi håber at se endnu bedre
præstationer, og håber på endnu flere trofæer de kommende tre år,
supplerer Carlsbergs internationale marketingsdirektør, Keld Strouhal.
Udover hovedsponsoratet i Liverpool, er Carlsberg blandt andet også sponsor for de danske fodboldklubber OB og FCK og officiel sponsor for EM 2008.