De bulgarske myndigheder fastslår, at det var Hizbollah, der stod bag en dødelig bombe i sortehavsbyen Burgas i juli sidste år.
Bombeangrebet kostede fem israelske turister og en bulgarsk buschauffør livet.
Bulgariens indenrigsminister, Tsvetan Tsvetanov, siger, at to gerningsmænd fra angrebet kom fra den militante gruppe.
- Vi kan konstatere, at de var medlemmer af Hizbollah, siger ministeren.
Angrebet fandt sted i Burgas lufthavn kort efter, at en gruppe israelske turister var ankommet til Bulgarien og skulle fragtes til deres feriedestination.
/ritzau/AFP