Har du en støvsuger med mærket Electrolux Pure F9 eller AEG FX9, bør du tjekke serienummeret, inden du fortsætter med at bruge den.
Støvsugere med bestemte serienumre tilbagekaldes nu, da der er risiko for, at de bryder i brand. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen.
Tilbagekaldelsen skyldes en fejl i en komponent i de ledningsfrie støvsugere, der kan forårsage overophedning og dermed resultere i, at støvsugeren bryder i brand.
Forbrugere, der ejer en støvsuger med et serienummer omfattet af tilbagekaldelsen, bør straks stoppe med at bruge den og fjerne ladestationens stik fra strømkilde.
Forbrugere kan kontakte Electrolux kundeservice for information om returnering.
Der er solgt 794 støvsugere af de omfattede modeller i Danmark.
Se listen med de pågældende serienumre her.