Den 72-årige rockstjerne Bruce Springsteen kommer til København næste sommer og spiller to koncerter i Parken. Det oplyser koncertarrangøren Live Nation tirsdag.
Han kommer til at spille 11. og 13. juli som led i en større europæisk turné i 2023.
Med sig tager han The E Street Band, der består af blandt andet Steven Van Zandt og Nils Lofgren. Bandet var med Bruce Springsteen fra hans tidlige år fra 1970'erne.
I løbet af 80'erne udviklede bandet og Springsteen et forhold, hvor de hver havde deres egne projekter sideløbende.
De seneste år har de to dog igen været to sider af samme mønt, og The E Street Band var eksempelvis også med, da Bruce Springsteen stod på Orange Scene på Roskilde Festival i 2012, og de gange Springsteen har spillet i Parken i nyere tid.
Det var blandt andet i 2016. Dengang kredsede anmeldelserne hovedsageligt omkring den ringe lyd, som fyldte nationalstadionet.
- Lyden i Parken viste sig bestemt ikke fra sin charmerende side, skrev Berlingskes Mads Hendrich, mens Ekstra Bladets Thomas Treo skrev:
- Det kunne lige så godt have været Poul Krebs.
Selv udtrykker Bruce Springsteen i pressematerialet om turnéen en stor forventningens glæde til at komme ud at spille igen.
- Efter seks år ser jeg frem til at se vores skønne og loyale fans næste år. Jeg ser frem til endnu engang at dele scenen med det legendariske E Street Band, siger Bruce Springsteen i pressematerialet.
Hele turnéen starter i april i Barcelona og slutter i juli i Italien.
Det bliver første gang både Springsteen og The E Street Band skal på turné siden 2017.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.