Ifølge justitsminister Brian Mikkelsen har bandekrigen intet med religion at gøre. Politiet mener derimod sagtens, at religiøse forskelle kan påvirke de optøjer, der har været.
"Der er intet racistisk eller religiøst i de kampe, som foregår lige nu. Det er jo klart, at banderne og rockerne vil have os til at tro, at det handler om ære, pligter og etnicitet. Men den barske virkelighed er, at det er en kamp om de kriminelle markeder," siger justitsminister Brian Mikkelsen ifølge Jyllands Posten.
En årsberetning fra Københavns Politi taler dog imod justitsministerens antagelser om, at religionen ikke skulle spille en betydningsfuld rolle i bandekrigene.
Spørgsmål om ære, selvforståelse og identitet indgår i politiets nuværende efterforskning af bandemiljøet.