Af Per Thiemann - peth@avisen.dk

Man må gerne gå i seng med en person på 17 år. Men man må ikke have et frækt billede af en person på 17 år. Sådan lyder loven.
Loven om besiddelse af børneporno blev senest strammet i 2003, så det nu også er strafbart at have et såkaldt utugtigt billede af unge mellem 15 og 18 år. Før gjaldt loven kun, hvis personen var under den seksuelle lavalder på 15 år. Loven gælder også tegneserier.

»Man burde aldrig have sat grænsen op fra 15 til 18 år. Når man forhøjer aldersgrænsen fra 15 til 18 år, kriminaliserer man et område af billedpornoen, som de fleste ikke opfatter som kriminelt. Konsekvensen er, at folk mister respekten for lovgivningen,« siger Jens Højmark. Han er uddannet jurist og beskæftiger sig indgående med retslige forhold i brugen af informationsteknologi.

Lovgivningen kan ramme folk, der slet ikke er klar over, at de gør noget kriminelt, mener han.
»Det kan være umuligt at se, om en person er 17,5 eller 19,5 på et billede. Folk har ikke en chance for at vide, om de gør noget ulovligt, når de ser på billedporno,« siger Jens Højmark.

Når man skærper straffen for børneporno, risikerer man, at antallet af overgreb stiger, mener Vagn Greve, professor i strafferet, Københavns Universitet.
»Det reelle antal anmeldelser af overgreb faldt, da man frigav pornografien. Det tilskrev forskerne, at den gruppe, der ellers ville begå overgrebene, udnytter det pornografiske materiale til at onanere sig ud af det. Der er grund til at tro, at hvis man lukker ned for den her del af pornoen, så vil antallet af overgreb mod børn stige,« siger Vagn Greve.

»Efter min opfattelse er loven klart blevet for stram. I gamle dage havde man pornografiforbud, fordi man ville beskytte folk mod at blive moralsk forargede. Man skal naturligvis straffes for at lave optagelser med børn. Men det savner logik at kriminalisere besiddelse og dermed markedet så meget, som man har gjort nu. Det er en tendens til nypuritanisme, der øver indflydelse, når der kan være politisk flertal for at forbyde sådan noget som tegneserier. Det kan kun begrundes i forargelse, for det skader ikke nogen,« siger Vagn Greve.

Han får opbakning af professor Jesper Ryberg, der er leder af Forskningsgruppen for straf og etik ved Roskilde Universitetscenter. Hvis det viser sig, at nogle 15-17-årige bliver udnyttet, kan det fanges af andre dele af lovgivningen, påpeger han.
»Man skal også overveje, om det er godt for samfundet. Hvis det ikke skader nogen, at folk ser på dette her, så bruger vi bare penge på at straffe folk, men forhindrer ikke nogen overgreb – tværtimod kan det måske øge risikoen for overgreb,« siger Jesper Ryberg.