DA DEN NYE KONTANTHJÆLPSREFORM blev gennemført, var det vigtigste argument for forligspartierne Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at man ville formindske gruppen af indvandrere på kontanthjælp.
Dengang ignorerede forligskredsen med fuldt overlæg advarslerne om, at reformen i tillæg ville ramme etniske danskere med alvorlig kronisk sygdom eller handicap. Man sagde, at hvis borgere er så syge, at de ikke kan arbejde, så skal de slet ikke være på kontanthjælp, men have førtidspension, fleksjob eller sygedagpenge. Og man sagde, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.
Men det var allerede dengang et velkendt faktum, at omkring 75 procent af kontanthjælpsgruppen ikke desto mindre består af mennesker, der er så syge eller har så store funktionsnedsættelser, at de ikke kan arbejde, og at en del af dem er parkeret på kontanthjælp i ganske mange år. Og den praksis er blevet mere udbredt som følge af reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge.
Efter stærkt pres fra oppositionspartierne besluttede den tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i efteråret 2016 at ”vende bunken” af syge og uarbejdsdygtige kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i mere end fire år. Det drejer sig om cirka 28.000 personer. Den plan bliver realiseret med i alt 300 millioner kroner fra det nye Satspuljeforlig over perioden 2017-2019. Samtidig havde han dog sat spørgsmålstegn ved, om der virkelig er så mange alvorligt syge kontanthjælpsmodtagere. Respekten for syge mennesker og anerkendelsen af sygdom var næsten ikkeeksisterende.
DEN NYE VLAK-REGERINGS beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortsætter linjen med at prioritere argumenter imod indvandrere på kontanthjælp over argumenter imod langvarigt syge etniske danskere på kontanthjælp. Han fortsætter således mishandlingen af de alvorligt syge borgere på kontanthjælp, ligesom vi har set, at invalide personer uden arbejdsevne er blevet sendt i årelange ressourceforløb på grund af reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. Og den får lige en tand mere.
Det fremgik af et samråd i Beskæftigelsesudvalget i tirsdags. Her bad beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL) ministeren forklare, om han – med den tidligere ministers udtalelser og plan om ”bunkevenderi” in mente – ville ændre lovgivningen og afsætte de fornødne midler, så disse kontanthjælpsmodtagere kan få tilkendt førtidspension, ressourceforløb og revalidering.
Ministeren afviste at ville ændre lovgivningen eller tilføje flere midler til området. Han sagde ganske vist, at ”personer, der er så syge, at de ikke kan arbejde, naturligvis ikke skal arbejde” – men modsagde dette ved at orientere om, at han har opfordret kommunerne til at undersøge, om syge kontanthjælpsmodtagere nu også virkelig er for syge til at arbejde.
Her har han henvist til Odense Kommunes nyligt omtalte revurdering af aktivitetsparate indvandrere på kontanthjælp, hvor man vurderede, at 9 ud af 10 i virkeligheden godt kunne arbejde. Ministeren sagde, at helbredsmæssige problemer ikke nødvendigvis hindrer mennesker i at arbejde.
FINN SØRENSEN VILLE så vide, hvorfor det skulle hjælpe at ”vende bunken”, og hvilke ydelser ministeren da ville give de syge borgere, når de ikke skal være på kontanthjælp, og når han samtidig ikke vil ændre lovgivningen om kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge og tildele kommunerne de fornødne midler.
Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) på sin side ville have ministerens ord på, at de 300 millioner kroner primært skal fokusere på at identificere de alvorligt syge for at finde ud af, om de skal på førtidspension eller have et fleksjob – man fornemmede en sprække i forligskredsens reformintentioner og opfattelse af, hvad man egentlig har aftalt i Satspuljeforliget. Og beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (ALT) supplerede med at presse ministeren på at sætte en grænse for, hvor længe ”midlertidig kontanthjælp” kan vare.
Intet af dette kom ministeren med noget klart svar på. Men han antydede, at kontanthjælpsmodtagerne skal flyttes over i beskæftigelsesfremmende indsatser såsom ressourceforløb eller JobFirst.
JobFirst er et forsøgsprojekt, som STAR har iværksat i 16 kommuner i 2016-17. Borgeren bliver fra dag 1 sat i virksomhedsforløb. Folk, der kender det, fortæller, at MEGET syge borgere, som i forvejen er i ressourceforløb, med det nye projekt bliver underkastet et helt ekstremt pres og presset ud af ressourceforløbet uden at få tilkendt førtidspension, selvom de ikke kan klare et arbejde.
HVIS DET ER SANDT, at sagsbehandlingen af indvandrere på kontanthjælp til tider afgøres af for systemet uvedkommende forhold som for eksempel ikkevestlige muslimske præferencer omkring, at nogen ikke skal arbejde, så kan jeg kun tage afstand fra en sådan praksis.
Men ministeren sår samtidig tvivl om sandhedsværdien af ALLE kontanthjælpsmodtageres arbejdsevnevurderinger og lægeerklæringer.
Det er fuldstændigt uacceptabelt at opfordre kommunerne til at placere alvorligt syge mennesker i et retsligt vakuum og at presse meget syge mennesker i virksomhedspraktikker, som de ikke kan klare og kun bliver mere syge af. Når intentionerne om og opfordringen til en sådan behandling kommer helt fra den politiske top, så er det tortur.
Forholdene for kontanthjælpsmodtagere er i forvejen helt uacceptable. Men de nye beskæftigelsespolitiske takter fra regeringen gør dem endnu mere pinefulde. Torturen skal stoppes, og det skal regeringen holdes op på!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.