Erik Østenkjær Dipl. Psych. MFCC, mentaltræneren der har været sparringspartner for eliteidrætsudøvere indenfor 28 sportsgrene i 21 lande. Erik er forfatter, foredragsholder, musiker og kunstmaler.
Erik har tidligere været forstander og behandlingsleder for unge med svære psykiske og sociale problemer. Jeg opfatter mig selv som anarkisten der der ikke tror på magt, men på åbenhed, nærvær, samt brænder for tanken om at skabe et mentalt sundt samfund.
HVER ENESTE DAG møder jeg mennesker fyldt med angst, en angst som mere eller mindre invaliderer dem, eller medvirker til at skabe besværlige psykologiske tilstande.
Ja, jeg vil undlade at diagnosticere og kun konstatere, at i vores samfund skaber vi tilstande, hvor flere af os må leve i angst. Værst er det at opleve børn og unge fyldt med angst, ikke mindst alle de meget svære symptomer angsten giver sig udtryk i. Jeg ved godt, at der er mange forskellige forhold, der spiller ind, når der er tale om psykologiske problemer, men vi kan ikke komme uden om, at en de væsentligste faktorer er, hvorledes vi har indrettet samfundet. Ikke mindst den måde vi prioriterer mulighederne for at leve livet i pagt med hinanden.
AT LEVE I PAGT med hinanden er grundlaget for, at kunne leve i pagt med os selv! Det store spørgsmål må være, om det overhovedet muligt at skabe et samfund uden angst, om vi vil det, og om hvornår angsten er blevet for stor, for usund og destruerende til, at vi gør noget ved det?
Er 170.000 til 180.000 børn og unge for meget, er 800.000 familier ramt af psykiske problemer og sygdomme for meget? Eller rettere, hvordan kan det være, at vi får flere og flere psykiske mistrivselssygdomme i vores samfund ... for et er sikkert, de tal stiger år efter år, så hvornår er nok … nok?
UDE FRA SER ALT JO smukt ud! At vi er en af verdens gladeste befolkninger står der ofte at læse. En floskel som politikere sammen med medierne gerne bruger til at bryste sig med … men måske skulle der stå, at vi nu er så rige, at vi kan dope os med medicin, så vi hverken mærker livet, som det kunne være, eller tager stilling til, hvorledes det burde være.
Vi er nødsaget til at se mod toppen af kransekagen. Jer, der sidder på den politiske magt. Jer, der skal sætte retningslinjerne for en sund kultur. For jer, der vil magten, må tage et personligt ansvar for både den økonomiske og mentale virkelighed vi lever i.
Den virkelighed I har skabt på det mentale område, er en virkelighed, der er så uvirkelig at leve i, at “Nuét” forsvinder ud i den blå luft, hele tiden tvinger I befolkningen til at tage stilling til det, der ligger i fremtiden. Det gør I, når I påstår, at i morgen, når jeg kommer til magten, bliver det bedre, når bare vi får gjort det ene eller det andet ude fremtiden, så bliver det hele godt.
For mig lyder I som de fædre og mødre der siger til deres børn, at i morgen skal vi have det godt, i morgen skal vi hygge os, men i morgen kommer aldrig ... for i morgen har de travlt med i overmorgen. På samme måde lever I, der skulle styre vort samfund, i en håbløs fantasiverden, der altid er skabt ude i fremtiden ...
VI SKAL BRUGE 66 milliarder på krigsfly, for i morgen kommer russerne ...
Om et år har vi alt det politi, der skal til, og så er der ingen, der skyder i gaderne ...
Om 6 år har vi et stort nyt sygehus, der kan klare det hele …
Om to år har vi et system, der kan klare ditten og datten. På den måde går år ud og år ind, medens ingen på noget som helst ledelsesmæssigt niveau tager hånd om det, der sker lige for næsen af jer, det der sker i Nuet.
KÆRE POLITIKERE. I jeres ustandselige søgen efter svar i fremtiden, sker der daglig voldtægt af jeres medborgere, vi bliver voldtaget af en forældet tankegang og holdninger i det psykiatriske system, vi bliver voldtaget i en ældrepleje, hvor kontrol og systemer er vigtigere end mennesker.
Hver eneste dag bliver undervisere voldtaget i institutioner, der skal skære 2% af deres budget årligt, og derfor skal gå med angsten for afskedigelse fra år til år, vi bliver voldtaget når medicinalindustrien direkte og indirekte bestemmer, hvad der skal stoppes i kroppen på folk.
VI BLIVER VOLDTAGET ved at føle magtesløshed overfor dem, der her det værst i samfundet, samtidig med at toppen kan rage til sig. Vore børn og unge bliver voldtaget i skoler, hvor kravene hele tiden tvinger dem til at forholde sig til fremtiden, de skal sikre sig 12 tal i fremtiden, de skal vide, hvad de vil være og leve af i fremtiden, jo hurtigere de forholder sig til fremtiden jo større successer er de, siger I. Unge skal være innovative idérige, igangsættere og jeg ved ikke hvad, hvornår fanden er de gode nok, som de er, hvornår er det godt nok bare at være samfundsborger, bare være barn og ung i jeres/vores samfund?
Der er utallige områder, som I ikke bruger jeres energi til at løse i Nuét ... måske er det fordi, at I dybest set ikke vil tage ansvar for jeres holdninger og handlinger. Fordi I hele tiden bekvemt placerer, det I burde gøre, i fremtiden.
Kære politikere. Jeg vil blive ved med at skrive det til jer, så I forhåbentlig en dag forstår, at al ANGST ligger i fremtiden, ikke i fortiden, ikke i Nuét, kun i FREMTIDEN ... hvorfor beskæftiger I jer ikke med Nuét?
Hvorfor vedbliver I med at sige, at i morgen skal alt blive godt, når jeg og mange andre bare ønsker at have det godt lige NU.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.