BILLEDSERIE: Det blev et dramatisk år i dansk politik
Rasmus Paludan, partileder for det indvandrerkritiske parti Stram Kurs, var en historie i sig selv. Især under valgkampen. En række af de andre partiledere var kritiske over for Paludans holdninger og retorik. Under massiv politibeskyttelse forsøgte Paludan at blive valgt ind i Folketinget i første forsøg. Men missionen lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det for Pernille Vermund og Nye Borgerlige, der ligeledes ønsker en strammere udlændingepolitik, at komme i Folketinget i første forsøg. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Danmark fik en ny statsminister, flere partier fik ny leder, og et nyt parti opstod i et begivenhedsrigt år.
Ritzau
Dansk politik 2019 kredsede sig en del om folketingsvalget 5. juni, hvor magten skiftede, efter at rød blok fik et flertal.
Efter valget opstod der drama på en række fronter.
Ritzau har i en billedserie kigget på året der gik i dansk politik 2019:
/ritzau/
Det måtte ikke gå galt, og det kunne det reelt heller ikke. For så kunne der bare udskrives valg igen. Så efter ugers forhandlinger lykkedes det for finansminister Nicolai Wammen (S) i begyndelsen af december at lande en finanslovsaftale med støttepartierne - De Radikale, SF og Enhedslisten - samt Alternativet. Det var S-regeringens første store aftale. Senere samme uge kom der også en aftale om en klimalov på plads. Der venter dog fortsat forhandlinger om en konkret handlingsplan for klimaet forude. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det skabte overskrifter i udlandet, da statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fra over for USA's præsident, Donald Trump. Han ønskede at drøfte et amerikansk køb af Grønland. Frederiksen kaldte Trumps tanker om et køb af Grønland for en "absurd diskussion". Det tog Trump ilde op, og den amerikanske præsident valgte ganske usædvanligt at aflyse et ellers planlagt statsbesøg i Danmark i begyndelsen af september. Trumps aflysning skyldtes udelukkende, at Frederiksen ikke ønskede at diskutere et salg af Grønland til USA. Forslaget blev i øvrigt afvist af både grønlandske og danske politikere. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En af de helt store i Socialdemokratiet forlod dansk politik kort efter valget. Henrik Sass Larsen var som en del af Socialdemokratiets ledelse helt tæt på formand Mette Frederiksen. Netop Sass Larsens centrale rolle i S-partitoppen gjorde, at han var favorit til jobbet som finansminister. Tilbage i februar meldte han sig klar til at indtage Finansministeriet, efter at han var kommet sig oven på en depression. Sass Larsen deltog i juni i regeringsforhandlingerne, men meldte siden fra igen for at blive helt rask. I september sagde han farvel til dansk politik. I det nye år skal han være administrerende direktør i DVCA, som er brancheforeningen for blandt andet kapitalfonde i Danmark. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En masse vrøvl efterfulgt af, "hvor er det crazy, det her". Sådan lød det ganske legendarisk, da Uffe Elbæk i 2015 førte Alternativet i Folketinget i første forsøg. Endda med ni mandater. Flot af et parti, som netop Elbæk var med til at stifte i 2013. Ved 2019-valget måtte Alternativet nøjes med fem mandater. Lige inden juleferiens indtog på Christiansborg sagde Elbæk så farvel og tak som politisk leder for partiet. Den tidligere kulturminister for De Radikale går af 1. februar, men fortsætter som folketingsmedlem for Alternativet derefter. Han vil blandt andet blive husket for at få klimaet på den politiske dagsorden. Ganske paradoksalt sikrede det ikke Alternativet et godt valg, selv om valgkampen netop handlede om klima. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Se galleri forfra