Bilister omkring Aarhus skal fra tirsdag 18. august være forberedt på vejarbejde og omkørsel.
Vejdirektoratet udskifter den nedslidte asfalt på Aarhus Syd Motorvejen i nordgående retning mellem Motorvejskryds Aarhus Syd og Hasselager Ø.
Arbejdet ventes at vare omkring to uger og foregår mellem klokken 17.30 og 6.30. I arbejdsperioderne bliver motorvejen spærret i nordgående retning ved Motorvejskryds Aarhus Syd, og trafikken bliver ledt ad en skiltet omkørsel. Også flere til- og frakørselsramper ved Hasselager bliver spærret.
Vejdirektoratet advarer om risiko for kø og længere rejsetid og anbefaler trafikanter at holde øje med den aktuelle situation på Trafikinfo.