En ny landsdækkende undersøgelse fra Justitia finder betydelige forskelle på, hvordan danske kommuner møder grønlandske borgere.
Tænketanken advarer om risiko for ulighed og retstab og efterlyser blandt andet bedre adgang til tolkning og et nyt retssikkerhedsbarometer.
Hvor i Danmark en grøndlandsk borger bor, kan ifølge en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia få betydning for, hvilken hjælp og vejledning borgeren møder hos kommunen.
Rapporten viser ifølge Justitia store forskelle mellem kommunerne. Nogle har opbygget erfaring og særlige tilbud, mens andre har begrænset erfaring med gruppen og ingen særlige indsatser eller procedurer. Undersøgelsen bygger blandt andet på interviews med grønlandske borgere, kommunale medarbejdere og organisationer, aktindsigt fra samtlige danske kommuner samt data fra Danmarks Statistik.
Justitia peger blandt andet på sproglige barrierer, kulturelle forskelle og manglende kendskab til det danske myndighedssystem som forhold, der kan skabe problemer.
- Det er et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt problem, hvis borgeres muligheder for at forstå deres rettigheder og få den hjælp, som de måtte have behov for og krav på, kommer til at afhænge af, hvilken kommune de opholder sig i, siger Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson.
Ifølge rapporten bliver mulighederne for blandt andet tolkebistand, oversættelse og undervisning i dansk og grønlandsk kun anvendt i begrænset omfang. Justitia vurderer, at det kan gøre det vanskeligere for nogle borgere at forstå kommunale afgørelser og gøre deres rettigheder gældende.
Vil have nyt retssikkerhedsbarometer
Tænketanken kommer med en række anbefalinger. Blandt andet foreslår Justitia bedre adgang til tolkning og oversættelse, bedre samarbejde mellem danske og grønlandske kommuner og hurtigere opfølgning i sager om børn med grønlandsk baggrund.
Derudover ønsker tænketanken et såkaldt retssikkerhedsbarometer, der løbende skal følge inuit/grønlænderes møde med kommunerne. Justitia anbefaler også, at lokale indsatser styrkes, blandt andet gennem lokalråd nogle steder i landet.
- Målet er ikke, at alle kommuner skal gøre det samme, men at alle inuit/grønlændere skal mødes med den samme retssikkerhed og have de samme muligheder for at forstå og gøre deres rettigheder gældende, uanset hvor i landet de bor, siger Birgitte Arent Eiriksson.