NYHEDER UNDERHOLDNING DEBAT IVÆRKSÆTTERI $$$

Administration

BILLEDSERIE: Det blev et dramatisk år i dansk politik

Rasmus Paludan, partileder for det indvandrerkritiske parti Stram Kurs, var en historie i sig selv. Især under valgkampen. En række af de andre partiledere var kritiske over for Paludans holdninger og retorik. Under massiv politibeskyttelse forsøgte Paludan at blive valgt ind i Folketinget i første forsøg. Men missionen lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det for Pernille Vermund og Nye Borgerlige, der ligeledes ønsker en strammere udlændingepolitik, at komme i Folketinget i første forsøg. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Danmark fik en ny statsminister, flere partier fik ny leder, og et nyt parti opstod i et begivenhedsrigt år.

Ritzau

28. december 2019 07:00

Del artiklen

Dansk politik 2019 kredsede sig en del om folketingsvalget 5. juni, hvor magten skiftede, efter at rød blok fik et flertal.

Efter valget opstod der drama på en række fronter.

Ritzau har i en billedserie kigget på året der gik i dansk politik 2019:

/ritzau/

NYHEDER

1-6 af 10 billeder.

Ud af det blå udgav Lars Løkke Rasmussen (V) samtalebogen "Befrielsens Øjeblik" i valgkampen. Den er skrevet af Kirsten Jacobsen. I bogen lufter Løkke tankerne om at danne en SV-regering. Faktisk endte Løkke med at gøre SV-tanken til sin og Venstres førsteprioritet kort før valgdagen. Det skabte fnidder internt i Venstre og i særdeleshed i blå blok hos de daværende regeringspartnere Liberal Alliance og De Konservative. Socialdemokratiet afviste en SV-regering med det samme. Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hun lå syg i sengen med madforgiftning, da valgkampen blev skudt i gang. End ikke en dagmartærte eller træstamme kunne hun spise, sagde hun. Men Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sluttede på toppen, da hun på valgaftenen 5. juni kunne konstatere, at der var et rødt flertal. Nu skulle hun i gang med regeringsforhandlinger med henblik på at danne en S-regering og blive Danmarks anden kvindelige statsminister i historien. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han ventede og ventede og ventede. Men 7. maj valgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at udskrive folketingsvalg til afholdelse 5. juni. Som parti fik Venstre et godt valg og gik mandatmæssigt frem. Men regeringsmagten gik tabt, og dermed holdt meningsmålingerne, hvad de lovede: Nemlig at rød blok ville få et flertal. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han indledte valgkampen som udenrigsminister og leder for Liberal Alliance. Men Liberal Alliance fik et katastrofalt valg, og det endte med, at flere af partiets profiler ikke blev valgt ind. Blandt dem Samuelsen selv. Partiet gik fra 13 til 4 mandater. 6. juni - altså dagen efter valgdagen - holdt han pressemøde og meddelte sit farvel til dansk politik. Kort forinden havde partifællen Henrik Dahl beskyldt Samuelsen for dårlig ledelse af partiet samt for nepotisme. Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille valgte senere på året at forlade Liberal Alliance. I stedet for stiftede han partiet Fremad med Christina Egelund, der ligeledes forlod Liberal Alliance i 2019. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nogle gange kan det være okay bare at sidde på laden og lade sig blive ført frem. Billedet fra Venstres sommergruppemøde i begyndelsen af august med daværende formand Lars Løkke Rasmussen bag rattet, daværende næstformand Kristian Jensen ved siden af sig og med Jakob Ellemann-Jensen bagpå er endt med at blive ikonisk. Krisen i Venstre brød ud i august. Løkke gik af som Venstres formand på månedens sidste dag efter pres fra dele af Venstres bagland, Kristian Jensen stoppede som næstformand, og det endte med, at netop Ellemann-Jensen blev partiets nye formand i september. Inger Støjberg blev valgt som ny næstformand. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra 37 til 16 mandater. Folketingsvalget endte som et politisk blodbad for Dansk Folkeparti. Kort forinden var det også gået galt ved valget til Europa-Parlamentet. Her fik DF blot ét mandat, hvilket var tre mandater færre end ved 2014-valget. Der var derfor ikke meget festtale over DF-formand Kristian Thulesen Dahls tale til partifællerne på valgaftenen 5. juni. Han slog dog fast, at han ikke ville trække sig som formand trods nedturen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Se næste billeder

Del artiklen

Tophistorier

Stifterne Thomas Kragelund og Tejs Rasmussen

Alt om iværksætteri

Debat

Dagens nyheder direkte i din indbakke

Ved at klikke på ”Ja tak” giver du samtykke til, at Avisen.dk sender dig nyhedsbreve over e-mail.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan læse mere i vores Privatlivspolitik.

Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.

Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.

..og din tilmelding blev ikke registeret.

Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.