Bekymret Wilbek før kampen mod Serbien

EM starter med grå hår til landstræneren, der er utilfreds med både forsvar og sine backs efter åbningssejren over Slovakiet.
Danmark vandt søndag aften 30-25 over Slovakiet. Alligevel er Ulrik Wilbek bekymret før kampen mod Serbien tirsdag aften.
Danmark vandt søndag aften 30-25 over Slovakiet. Alligevel er Ulrik Wilbek bekymret før kampen mod Serbien tirsdag aften. Foto: Polfoto, (Peter Hove Olesen) / POLFOTO

Håndboldherrene vil have guld, men gårsdagens spil mod Slovakiet viste ingen guldtakter, og det bekymrer Ulrik Wilbek før kampen mod Serbien tirsdag aften

"Jeg synes, det er bekymrende, at forsvarsspillet ikke fungerer bedre endnu. Det kan godt bekymre mig før Serbien-kampen, for der skal vi op i et andet gear," lød den fra landstræneren, skriver sporten.dk.

Danmark vandt en kneben sejr over Slovakiet i åbningskampen, der viste usikkerhed i både forsvar og angreb.

"Der er ingen af vores backs, som kommer i gang i kampen. De er slet ikke farlige. Mikkel Hansen var der slet ikke i første halvleg, og så tager jeg ham ud. Nikolaj Markussen kommer frem til fine chancer, men i stedet for bare at klappe dem ind, så begynder han at lave alt muligt smart og gøre det unødvendigt svært for sig selv," siger landstræneren.

Og der skal helt andre bolde i spil, når Danmark møder Serbien tirsdag aften. Det serbiske mandskab vandt nemlig 22-18 over Polen.

Kilde: Sporten.dk

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.