Det er blevet nemmere at være tyveknægt. Før den digitale revolution overtog vores hverdag, måtte lommetyven på gaden risikere at blive fanget. I dag sidder de kriminelle i tørvejr hjemme i sofaen bevæbnet med en mobiltelefon, hvormed tyven rimeligt risikofrit tiltusker sig et langt større beløb, end man normalt finder i en pengepung.
- Sådan forestiller jeg mig billedet af den moderne tyveknægt. Det handler ikke længere om at kunne løbe hurtigt, de tænker i stedet digitalt, siger chefen for Hotline i Sydbank, Jesper Schmidt-Höck i en pressemedddelelse fra banken.
Han er alarmeret over den kraftigt stigende kurve over netbanksvindel. Alene i Sydbank er kunder i årets første måned blevet franarret et beløb, der næsten når op på det samlede tab for hele 2019. I mange tilfælde ender regningen hos banken.
Netbankkriminalitet er et stadigt voksende problem i Danmark, det viser tørre tal fra bankernes brancheorganisation Finansdanmark. I 2017 var bankerne tab 6 mio. kr. Det voksede i 2018 til 14 mio. kr., og i 2019 var beløbet vokset til 24 mio. kr. - alene i de første tre kvartaler.
Stemmen fra banken
Et typisk forløb er, at kriminelle udsøger og ringer sine ofre op - for med trænet stemme at præsentere sig som bankrådgiver. Denne orienterer kunden om, at der er sket store overførsler fra kundens konto til udlandet og derfor lige vil sikre sig, at alt er som det skal være.
Når ofret er gjort tilstrækkeligt forskrækket, tilbyder den såkaldte bankrådgiver at hjælpe med at få pengene tilbage på kontoen. Men det kræver, at kunden til gengæld oplyser deres password til NemID og assisterer med at oplyse sms-koder, som fremsendes for at bekræfte operationen.
De netkriminelle er ofte utroligt veltalende, og i stand til at opbygge et trusselsscenarie, der får klappen til at gå ned hos offeret.
- I nogle tilfælde ser vi, at kunder bliver så intimiderede, at de når at oplyse deres bekræftelseskoder op til 10-12 gange, hvilket gør tyvene i stand til at overføre en serie af beløb i samme operation og således stjæle anseelige beløb, inden vi kan nå at reagere, siger Jesper Schmidt Höck.
Katten efter musen
Han forklarer, at de netkriminelle bliver stadig dygtigere. Det er som en katten-efter-musen leg.
- Hver gang vi lukker et hul, finder de straks et nyt. Vi har en formodning om, at de arbejder i netværk. Nye smuthuller spreder sig hurtigt, de er meget systematiske i deres tilgang, forklarer hotlinechefen i Sydbank.
Det er for det meste ældre mennesker og udsatte borgere, som de har i kikkerten. Vi ser, at de går efter bestemte fornavne, som er kendetegnende for ældre generationer. Det kan være Bodil, Tove eller Magda. Disse personer bliver systematisk opsøgt pr. telefon og på mails.
Selv med en succesrate på få procent er fortjenesten anseelig, langt bedre end at skulle på gaden og stjæle tasker, forklarer Jesper Schmidt-Höck.
Aldrig, aldrig, aldrig
Derfor er det så vigtigt, at bankkunderne selv er klar over faren og er i stand til at beskytte sig.
- Det bedste forsvar er heldigvis ret enkelt. Man må aldrig udlevere personnummer eller personlige sikkerhedskoder til nogen. Det gælder i særlig grad password og nøglekoder til NemID, som er adgangsnøgle til hele borgerens digitale liv - herunder bankkonti, værdipapirer, forsikrings- og helbredsoplysninger. Der er ingen personer med et legalt sigte, som nogen sinde vil bede om sådanne oplysninger. Alene det, at nogen spørger, bør få alle alarmklokker til at ringe, siger Jesper Schmidt Höck fra Sydbank.