Unge på desperat jagt efter en praktikplads får efter alt at dømme en hjælpende hånd i dag. Det samme gør ledige, der mangler lidt uddannelse for at kunne få et job.
Den hjælpende hånd ser ud til at blive udbyttet, når spidserne for regering, fagbevægelse og arbejdsgivere mødes her i eftermiddag.
Klokken 13 sætter blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), LO-fagbevægelsens formand, Lizette Risgaard, og direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, sig sammen i Statsministeriet. Håbet er, at de efter armlægninger i løbet af eftermiddagen kan lande en ny treparts-aftale.
De store tiltag
Ifølge Avisen.dk's kilder er parterne tæt på at nå frem til en aftale, som bliver omkring 100 sider lang.
Alene det forhold at forhandlingerne foregår i Statsministeriet og ikke i Beskæftigelsesministeriet tyder på, at man ikke er så langt fra, at statsministeren regner med at kunne komme ud og servere en aftale.
Avisen.dk har fået oplyst, at de store tiltag i aftalen bliver følgende:
- Arbejdsgiverne påtager sig at skaffe 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser frem mod år 2025. 2.100 af dem skal gerne være oprettet i år 2018.
- Det bliver lettere og bedre for ledige at få kurser målrettet job, som de med stor sikkerhed kan få. Ufaglærte ledige kan få 100 procent af dagpenge i stedet for 80 procent, hvis de tager jobrettet uddannelse.
- Jobcentrene og a-kasserne kommer under større pres for at føre kontrol med, at arbejdsløse lever op til deres pligter om at søge job og stå til rådighed.
- Der bliver nedsat en ekspertgruppe, som skal kulegrave hele systemet for videre- og efteruddannelse af voksne - herunder de meget kritiserede AMU-skoler.
Lys forude for unge
Hvis det lykkes at fremskaffe 10.000 ekstra praktikpladser, vil det være en stor gevinst for alle de mennesker, der i fremtiden vælger en erhvervsuddannelse. Det vil nemlig gøre det betydeligt nemmere at få den ønskede elevplads. I dag står omkring 13.000 mennesker og mangler en praktikplads i erhvervslivet eller det offentlige.
Der bliver dog ikke frit valg på alle hylder for de unge, der gerne vil være faglærte. Ifølge Avisen.dk's kilder lægges der op til, at der især skal oprettes ekstra praktikpladser på områder, hvor der er eller bliver mangel på faglærte.
Det betyder, at der skal være flere elevpladser til for eksempel dem, der ønsker at bliver mekanikere og elektrikere. Modsats bliver der nok færre elevpladser til unge med en drøm om at blive frisør eller kosmetiker.
Et stort men ...
Det er imidlertid usikkert, hvor mange elevpladser, det rent faktisk bliver til. Arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke indgå nogen bindende aftale om at levere flere pladser. Så aftalen i dag bliver en hensigtserklæring uden muligheder for sanktioner.
Den eneste 'sanktion' bliver, at arbejdsgiverne vil få skæld og smæld om nogle år, hvis de ikke lever op til intentionerne.
For at fremskaffe flere praktikpladser kommer arbejdsgivere med forholdsvis få eller ingen elever til at betale mere til fonden Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Arbejdspladser med forholdvis mange elever derimod vil få flere penge fra AUB.
Om den økonomiske gulerod og pisk til arbejdsgiverne kommer til at virke, vil tiden visen. Erhvervs-uddannelsesordfører for Socialdemokraterne og murer Mattias Tesfaye siger i dag til Politiken:
- 20 års erfaring med erhvervsuddannelserne har lært mig, at man altid skal tage det med et gran salt, når der er nogle mennesker, der går ud ad en glasdør og siger, hvad de har skaffet engang i fremtiden.
Læs Avisen.dk's tema om treparts-forhandlingerne her.