- Jeg er ikke ovenud begejstret.
Sådan siger Morten Egede til Avisen.dk. Han er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Kommentaren gælder en aftale om at skaffe flere praktikpladser.
Nærmere bestemt 8.000 til 10.000 ekstra elevpladser frem mod 2025. Det bliver ifølge Avisen.dk's kilder målet i den treparts-aftale, som regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen ventes at indgå i morgen, fredag.
- Det er da et skridt i den rigtige retning. Men så vidt jeg har forstået, bliver der kun tale om en hensigtserklæring fra arbejdsgiverne, siger Morten Egede til Avisen.dk, og fortsætter:
- Desværre ved vi jo, at der kan være meget langt fra organisationernes ønsker og ud til den enkelte virksomhed.
- Eksempelvis lavede Dansk Industri for nogle år siden en stor kampagne med blandt andet telefonopringninger for at få virksomheder til at tage elever. Men selv om de gjorde alt, hvad de kunne, kom der kun ganske få lærepladser ud af det.
Der er bestemt en risiko for, at pæne ord fra arbejdsgiverne ikke bliver omsat til virkelighed. Det vurderer Peter Koudahl, som er ekspert i erhvervsuddannelser og docent ved professionshøjskolen Metropol.
- Man kan sagtens havne i den samme situation igen, som vi så med Dansk Industris kampagne. At der på topplan er vilje til at løse problemet, men at man i virksomhederne ikke vil bruge penge på flere elever, siger Peter Koudahl til Avisen.dk.
Forslår langt fra
Lige nu står omkring 13.000 elever og mangler en praktikplads ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriet. Så 10.000 ekstra praktikpladser vil gøre en stor forskel.
På længere sigt er 10.000 ekstra pladser dog langt fra nok, vurderer Peter Koudahl og forklarer:
- Det er fint nok, hvis man kan skaffe 10.000 ekstra praktikpladser. Det bliver et plaster på såret i forhold til dem, der for tiden står og mangler en praktikplads.
- Men de 10.000 står ikke mål med, at man i forbindelse med reformen af erhvervs-uddannelserne regner med, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang skal uddanne sig til faglært i 2025. Så skal man bruge langt flere praktikpladser.
I dag er det kun op mod 20 procent af de unge, der tager en erhvervsuddannelse.
Gulerod og pisk
En del af den nye treparts-aftale bliver, at man vil give arbejdsgiverne større økonomisk tilskyndelse til at tage elever.
Ifølge Avisen.dk's kilder på den måde at virksomheder, der tager ingen eller forholdsvis få elever, skal betale mere ind til en fælles fond for uddannelse. Modsat skal virksomheder, som er flinke til at tage elever, betale mindre ind til fonden.
- Det er godt, at virksomhederne får flere penge på spil, når det gælder elevpladser. Men jeg tror højst, at det vil give 5.000 ekstra elevpladser. Så er der jo stadigvæk langt til målet om 10.000 ekstra pladser, siger Morten Egede.
Ifølge TV 2 bliver der måske tale om, at man vil give en form for direkte bonus til arbejdspladser, som tager mange elever.
- Vi ved fra tidligere, at det virker at give virksomhederne præmier for at tage elever, så det kan godt ændre noget, oplyser Peter Koudahl.
Lad være med at presse elever
Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er ifølge TV 2 enige om, at man især skal prøve på at skabe praktikpladser på områder, hvor der mangler folk.
Det vil betyde, at man vil satse på at få flere i praktik til at blive for eksempel elektriker eller mekaniker. Modsat skal færre i praktik til at blive frisør eller dyrepasser.
Elevformand Morten Egede er skeptisk over for tankerne om at satse mest på de uddannelser, hvor der mangler arbejdskraft.
- Folk skal uddanne sig til det, som de har lyst til. Det er skørt, hvis man begynder at presse unge ind på uddannelser, som de måske ikke får noget ud af, siger Morten Egede.
Læs Avisen.dk's artikler om treparts-forhandlingerne her.