Det handler ikke om kultur og oplevelser. Au pairerne i Danmark er her for pengenes skyld. 95 procent af alle deltagere i A4 og Avisen.dk's undersøgelse oplyser, at de overfører penge til deres familie eller venner.
Forbundssekretær Jakob Bang fra FOA tolker det på denne måde:
»Hvis en dansker tager til New York som au pair, sender de ikke penge hjem. Og hvis pengene slipper op, så ringer au pairen hjem og beder far og mor om at sende flere penge. Og hvis danskeren ikke bryder sig om sin værtsfamilie, så smutter de bare. For den filippinske au pair i Danmark derimod, så skal der sendes penge hjem hele tiden for at støtte familien.«
De brødføder familien
Au pairen ’Charlotte’, som ønsker at være anonym, fortæller, at hun sender omkring 2.000 kroner hjem hver måned. Det er to tredjedele af hendes lommepenge på 3.000 kroner. Og mange andre gør som ’Charlotte’:
I undersøgelsen oplyser 65 procent af au pairerne, at de overfører penge hver måned. I gennemsnit bliver det til 1.692 kroner hver gang.
Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) konstaterer:
»Au pairerne har tit en større familie på 20-30 mennesker i Filippinerne, som de skal hjælpe med at sørge for.«
De fleste unge au pairer, hvoraf 95 procent i undersøgelsen er kvinder, bruger ganske lidt på for eksempel tøj og makeup. 54 procent af au pairerne oplyser, at de bruger under 500 kroner på sig selv om måneden. Ti procent oplyser sågar, de bruger under 100 kroner eller slet ingenting på sig selv.
Beholder kun få penge selv
Au pairernes spartanske liv og strømmen af penge hjem har en naturlig forklaring, fortæller Trine Mygind Korsby, som er antropolog i Center mod Menneskehandel og forfatter til en rapport om au pairer og deres økonomi og forhold.
»Au pairerne føler et enormt forsørgeransvar over for familien derhjemme, så de beholder kun få hundrede kroner til sig selv om måneden. Resten sendes hjem til familien, som bruger dem på basale fornødenheder som husleje, medicin, skolegang, vand og elektricitet,« siger Trine Mygind Korsby.
En af de au pairer, som Trine Mygind Korsby har interviewet, fortalte om, hvor meget hun er bundet op på at sende penge hjem:
»Jeg har ikke noget valg, for jeg ønsker at hjælpe min familie. Det er mit mål.«
Som lovgivningen for au pair-ordningen er formuleret nu, så skal unge under 30 år komme til Danmark, fordi de gerne vil lære lidt dansk og snuse til den danske kultur og samfundsmodel. At være au pair i lovgivningens forstand handler ikke om at være brødvinder for en fattig familie derhjemme. Men det er de fleste.
De er her for tjene penge
»Langt hovedparten af au pairerne er her for at tjene penge. At de så lærer noget om dansk kultur og sprog, er ligesom bare noget, som følger med. Nogle af dem viser meget lidt interesse for Danmark. Eksempelvis ønsker en del slet ikke at gå til undervisning i dansk,« siger forsker Helle Stenum.
Lederen af KIT, Hans Henrik Lund, bekræfter billedet af, at det hverken er danskerne eller dansk kultur, som gennem de senere år har fået et stærkt stigende antal filippinere til at rejse hertil.
»Au pairerne kan lære lidt om dansk sprog og kultur, men det er ikke grunden til, at de er her. For de fleste er Danmark bare endnu en station i en 5-15 år lang rundrejse som hushjælp. Selv om au pairerne får tilbudt gratis kurser i dansk, så ønsker mange af dem ikke at bruge tid på det,« siger Hans Henrik Lund.
Et tegn på ringe kulturel udveksling mellem au pairer og danskere, finder man i undersøgelsens tal for, hvordan au pairerne bruger deres fritid. Kun hver ottende au pair (12 procent) bruger fritiden sammen med danske venner, mens otte ud af ti (83 procent) bruger fritiden sammen med andre au pairer.
____________________________________________________________
Undersøgelsen er udført af Iver Houmark Andersen, Ugebrevet A4, og Julie Mostrup, Avisen.dk. 204 au pairer har fra den 18. april til den 13. juni 2010 udfyldt spørgeskemaer.