Nu skal det være slut med, at virksomheder køber sig til en såkaldt kronesmiley som tegn på et godt arbejdsmiljø og derefter kan slippe af sted med at sjuske med arbejdsmiljøet, fordi man gennem certificeringen er sluppet for tilsyn af Arbejdstilsynet.
Forårets arbejdsmiljøskandale på kronesmiley-virksomheden Siemens Wind Power afslørede, at mange ansatte havde fået kroniske sygdomme som følge af dårligt arbejdsmiljø.
Det fik Arbejdstilsynet til at lave en undersøgelse af, om virksomheder med arbejdsmiljøets svar på fødevarebranchens elitesmiley generelt lever op til det, de skal, og opfører sig som en arbejdsmiljø-elite, der går forrest i indsatsen for et godt arbejdsmiljø.
Det gør de ikke.
Danske virksomheder med kronesmiley har langt flere anmeldte arbejdsulykker end virksomheder uden og også flere anmeldte, arbejdsbetingede sygdomme, viste den chokerende undersøgelse.
Tilliden skal genoprettes
Det er blandt andet baggrunden for, at Arbejdsmiljørådet, der består af arbejdsmarkedets parter, i dag præsenterer beskæftigelsesministeren og de politiske partier bag arbejdsmiljøforliget for en plan med otte forslag til, hvordan der kan strammes op på certificeringen.
Morten Skov, næstformand og arbejdsmiljøpolitisk ansvarlig i LO, mener, det er vigtigt at få genskabt tilliden til certificeringen og kronesmiley-ordningen.
- Når en virksomhed går ind og lader sig arbejdsmiljø-certificere, tror vi på, at det er for at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre medarbejderne. Den indsats vil vi gerne understøtte. Nogle har så ikke levet op til tilliden, og det er derfor, vi præsenterer de otte opstramninger, der skal sikre, at intentionerne bag ordningen efterleves, siger han.
Først og fremmest skal der laves stikprøver på 500 ud af de i alt cirka 3.000 virksomheder med kronesmiley over de næste tre år. Hvis Arbejdstilsynet ved disse tilsyn konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, vil virksomheden blive frataget sin kronesmiley og får den først igen, når problemet er løst.
Snak er ikke nok
Samtidig skal de certificeringsorganer, som skal holde øje med, om kronesmiley-virksomheder lever op til kravene i ordningen, bruge mere tid på at føre tilsyn med det konkrete arbejdsmiljø i virksomhederne og ikke tage til takke med virksomhedernes planlægning af arbejdsmiljøarbejdet. Det ekstra tidsforbrug skal virksomhederne selv betale.
Ud over den styrkede kontrol lægger Morten Skov vægt på, at tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø får et gevaldigt løft i Arbejdsmiljørådets forslag. Det har ifølge hans vurdering været helt utilstrækkelig i mange år.
Nu skal certificeringsorganerne uddannes, så de har de nødvendige kompetencer til at føre tilsyn på området, og der skal udarbejdes vejledningsmateriale til, hvordan psykisk arbejdsmiljø skal håndteres i forbindelse med arbejdsmiljøledelse i en certificeret virksomhed.
Flere tilsyn på certificerede virksomheder
Blandt de øvrige punkter i forslaget peger LO-formanden på, at Arbejdstilsynet vil få et øget fokus på kronesmiley-virksomheder, og at klager og anmeldelser af arbejdsskader på de certificerede virksomheder vil føre til langt flere tilsyn fremover.
- Det bliver slået fast, at Arbejdstilsynet kan komme ud, hvis for eksempel arbejdsmiljørepræsentanten har mistanke om, at der er noget galt. Det gælder, uanset om man er en certificeret virksomhed eller ej. Man skal ikke kunne betale sig fra at have et dårligt arbejdsmiljø, mener Morten Skov.
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), ærgrer sig over, at man efter de negative sager i pressen er begyndt at tale nedsættende om certificeringsordninger.
- De virksomheder, som vælger at bruge store summer på at få et certifikat, gør en ekstraordinær stor indsats for arbejdsmiljøet. Derfor er det vigtigt for os at styrke ordningen, så den afspejler den virkelighed og sikrer, at der stadig er tillid til den fremadrettet, siger hun.
Problemer skal tages i opløbet
Et centralt punkt for Christina Sode Haslund i Arbejdsmiljørådets udspil er, at certificeringsorganerne fremover skal se mere på det faktiske arbejdsmiljø i virksomhederne.
- Fremadrettet vil der stadig være fokus på ledelsessystemet, men nu bliver der sat ekstra tid af til kemi, ergonomi og risiko for ulykker. Det tror jeg vil kunne fange den slags sager, der har været i pressen på det seneste, siger hun.
Arbejdsmiljøchefen i DA har også store forventninger til det udvalg under Arbejdsmiljørådet, der planlægges oprettet. Et udvalg med den meget lange betegnelse ’arbejdsmiljøcertificeringsudvalg’.
- Med det udvalg sikrer vi løbende fokus på området fra arbejdsmarkedets parters side. Og vi kan rette ind hurtigt og effektivt, hvis der fremadrettet er noget, der ikke virker efter hensigten, siger hun.
Næppe problematisk
Lennart Damsbo-Andersen, arbejdsmarkedsordfører i Socialdemokratiet, som er et af forligspartierne, oplyser, at partierne har møde her til morgen om Arbejdsmiljørådets udspil.
Han synes selv, det er godt og gennemarbejdet og har med sit kendskab til ministeren og de øvrige forligspartier svært ved at se, at det ikke skulle blive løftet op til lovgivning, når det er et enigt Arbejdsmiljøråd, der står bag.
- I Arbejdsmiljørådet samarbejder arbejdstagere og arbejdsgivere om den fortsatte udvikling af et bedre arbejdsmiljø i Danmark
- I rådet sidder repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer - blandt andet tæller rådet et medlem fra LO, FOA, 3F og HK
- Der er i alt 20 medlemmer. De udpeges af beskæftigelsesministeren for en periode på fire år
- Læs mere om rådet - klik her