Lønmodtagere og arbejdsgivere er havnet i en stor strid om, hvordan medarbejdere kan undgå at blive syge af at arbejde med kemikalier i industrien.
Striden er opstået i kølvandet på arbejdsmiljøskandalen på Siemens Windpower, der blev afdækket sidste år.
Mindst 64 ansatte hos Siemens Wind Power i Brande havde fået kronisk eksem og astma af deres arbejde med de kemikalier, vindmøllebranchen bruger i produktionen. Også Vestas viste sig efterfølgende at have problemer med de kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.
Efterfølgende fik lønmodtagere og arbejdsgivere i Arbejdsmiljørådet til opgave at finde ud af, hvordan man undgår lignende skandaler i fremtiden.
Den daværende beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), ville have nogle regler for, hvordan man fremover kan arbejde med epoxy og isocyanater i industrien, uden at medarbejderne bliver syge af det.
Det eneste logiske
Nu er Arbejdsmiljørådet så kommet med sine forslag, 20 i alt. Man er enige om de 19, men arbejdsgivere og lønmodtagere har ikke kunnet blive enige om et helt centralt spørgsmål: Skal der indføres et krav om, at oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet kun må udføres af sagkyndige personer, der har gennemgået en uddannelse i håndteringen af epoxy og isocyanater?
- Selvfølgelig skal der være krav om uddannelse af de ledere, som skal instruere og oplære i brug af farlige stoffer, siger næstformand i LO Morten Skov på lønmodtagersiden.
- Det er det eneste logiske, og jeg forstår ikke, hvordan arbejdsgiverne kan være imod. Den arbejdsgruppe, som Arbejdsmiljørådet har haft nedsat til at udarbejde forslagene, har besøgt Siemens og Vestas, og de har af egen kraft indført en sådan uddannelse i kølvandet på de arbejdsmiljøproblemer, der har været. Fordi de kan se, at uddannelsen er nødvendig, hvis ulykkerne ikke skal ske igen, mener han.
DA: Unødvendigt med lovkrav
Men arbejdsgiverne stritter imod. Det er helt unødvendigt med lovkrav om, at ledere skal uddannes i håndtering af eopxy og isocyanater, mener arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Christina Sode Haslund.
- Det ville jo svare til at stille krav om, at én, der fører tilsyn med svejsning eller gaffeltruck-kørsel, selv skal have et kursus i de respektive ting. Det er allerede i dag lovpligtigt med kursus i epoxy og isocyanater for dem, der arbejder med stofferne. Og dem, der fører tilsyn med arbejdet, har mulighed for uddannelse, hvis de efterspørger den. Den viden, der er brug for, kan de få allerede i dag, siger hun.
Politikerne bestemmer
Det er nu op til den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), og de politiske partier i forligskredsen på arbejdsmiljøområdet, at tage stilling i striden.
Arbejdsmiljørådets anbefalinger er allerede sendt til beskæftigelsesministeren, men er foreløbig ikke kommet længere end til embedsmændene. Derfor har ministeren ikke nogen kommentar til spørgsmålet om lovpligtig lederuddannelse i kemiske stoffer eller Arbejdsmiljørådets anbefalinger i øvrigt.
Heller ikke partierne i forligskredsen kender foreløbig til anbefalingerne. Men orienteret om uenighederne mellem lønmodtager- og arbejdsgiversiden er arbejdsmiljøordfører for Socialdemokratiet Lennart Damsbo ikke i tvivl om, hvilket standpunkt, han vil indtage på baggrund af erfaringerne med det, der er sket i vindmøllebranchen.
- Noget af det, der er gået galt på Siemens og Vestas, er, at folk med ledelsesret ikke har vidst, hvad de skulle gøre i forhold til de problemer, der var med epoxy og isocyanater. Hvis man skal løse det problem, er man nødt til at forlange, at de, der er direkte involveret og har instruktionsbeføjelser, også er uddannet i det. Det er jo også den erkendelse, man har gjort på de to virksomheder, siger Lennart Damsbo.
Arbejdsgiverne er urokkelige
At Siemens og Vestas af egen kraft har indført uddannelse af ledere i håndtering af de farlige kemikalier, rokker ikke ved Christina Sode Haslunds modstand mod lovkrav.
- Siemens og Vestas er jo storforbrugere af de to stoffer, og de skal selvfølgelig have arbejdsgange, som de kan stå inde for. Så deres lederuddannelse bakker jeg fuldt ud op om, ligesom jeg synes, det er prima, hvis andre firmaer uddanner deres ledere i håndtering af kemiske stoffer, siger DA’s arbejdsmiljøchef.
Men lovkrav er unødvendigt i de store dele af erhvervslivet, hvor epoxy bruges i mindre omfang, mener hun.
- Vi skal have en høj arbejdsmiljøbeskyttelse, men også nogle regler, der giver mening ude på virksomhederne, siger Christina Sode Haslund.
Arbejdstilsynet anbefaler uddannelse
Arbejdstilsynets anbefaling har ellers været klar i de drøftelser, arbejdsgruppen har haft med eksperter i forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag. Referat af drøftelserne ligger nu som baggrund for anbefalingerne:
”De tilsynsførende anbefaler derfor, at også arbejdslederen tager en uddannelse inden for epoxy og isocyanater for at kunne føre et effektivt tilsyn. En løbende effektiv opfølgning og instruktion samt effektivt tilsyn med arbejdet kan reducere eksponeringerne for stofferne”, står der blandt andet i referatet af drøftelser med to tilsynsførende i Arbejdstilsynet.
Ifølge Arbejdstilsynets tal, har der i perioden 2004-2016 været 806 anmeldelser til Arbejdstilsynet, hvori der er anført udsættelser for epoxy i anmeldelsen, og hvor slutdiagnosen er hud- og luftvejssygdomme. Ud af disse stammer cirka 25 procent fra fremstilling af vindmøller. Dertil kommer 161 anmeldelser vedrørende isocyanater.
Kemi er stadig højaktuel
Morten Skov fra LO mener, at arbejdsmiljøskandalerne i vindmøllebranchen har været en tiltrængt påmindelse om, at kemi stadig er et område, som betyder meget for arbejdsmiljøet og derfor skal stå højt på dagsordenen.
- Det er et område, vi har arbejdet med i mange årtier og måske troet, at vi havde fået løst problemerne. Men behovet for at sikre en ordentlig beskyttelse mod kemiske stoffer er i høj grad stadig aktuel her i 2017, siger han.
Arbejdsmiljørådet består af repræsentanter for henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Det er på beskæftigelsesministerens opfordring kommet med forslag, der kan medvirke til en effektiv forebyggelse og beskyttelse af medarbejdere på arbejdspladser, der anvender epoxy og isocyanater.
Det foreslår blandt andet:
- at der etableres et samarbejde mellem forskellige parter, som kan føre til, at epoxy og isocyanater i størst mulig omfang erstattes af andre materialer i små og mellemstore virksomheder. I første omgang skal mulighederne for erstatninger kortlægges.
- at Arbejdstilsynet udarbejder en samlet og mere detaljeret beskrivelse af, hvilke krav der stilles til arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdet med epoxy og isocyanater.
- at Arbejdstilsynet i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø opretter én fælles indgang til virksomhedsrettet information og vejledning, blandt andet i valg og korrekt anvendelse af personlige værnemidler.
- at Arbejdstilsynet udarbejder en tilsynsinstruks på området, der sikrer effektiv håndhævelse af reglerne.
- at den lovpligtige uddannelse for de personer, der arbejder med epoxy og isocyanater, ændres med mere vægt på praktiske øvelser, for eksempel i brug af personlige værnemidler.
- at der indføres en test, der viser, om målet med undervisningen er nået.
- at der etableres uddannelser om effektiv forebyggelse, som er målrettet de personer på virksomhederne, som har ansvaret for arbejdet med de kemiske stoffer.
- at mulighederne for at styrke fastholdelsen af ansatte med eksemer eller allergi gennem en tidlig indsats undersøges.
- at at den forebygende indsats styrkes gennem en bedre registrering af arbejdsskader, der har med epoxy og isocyanater at gøre.
- at der udbydes forskningsprojekter, som beskriver erfaringer fra foregangsvirksomheder eller udvikler metoder, som kan bruges af virksomheder til at udvikle mere sikre arbejdsgange.
- at Arbejdstilsynet foretager en samlet vurdering af kemiområdet med henblik på at prioritere indsatsområder.