Det var et uheld, at et haglgevær gik af i stuen i en landsby i Thy og dræbte en 59-årig beboer.
Sådan lyder det fra den mand, som sigtes for drabet.
Hvad den 54-årige mand nærmere fortæller om mødet i ejendommen på Tårnvej i Hørdum syd for Snedsted mandag aften, vides ikke.
Det skyldes, at en dommer i Retten i Holstebro onsdag har lukket dørene til grundlovsforhøret.
Det er endt med, at den 54-årige er varetægtsfængslet i fire uger. Samtidig skal han underkastes en mentalundersøgelse, hvilket er almindeligt i sager om drab.
Den sigtede har ikke kæret afgørelsen til Vestre Landsret, oplyser anklageren i sagen, Claus Benner.
Den 59-årige blev ramt af et enkelt skud fra et haglgevær, mens han sad i sofaen.
Mandens søn fandt faren død, da han sidst på aftenen kom hjem fra arbejde.
Tilsyneladende mangler betjentene fra Midt- og Vestjyllands Politi at finde våbnet.
Den nu fængslede mand er fra lokalområdet. Men hvilken forbindelse, der består mellem ham og den 59-årige, ønsker politiet ikke at udtale sig om.
Flere medier har berettet, at offeret i sagen ifølge folk i Hørdum holdt sig for sig selv.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.