Amerikaneren Patrick Louis Linn har svært ved at holde sig fra at have sex med heste. Især en bestemt hest.
Sexforbryderen er nemlig nu for anden gang blevet sigtet for at have sex med hesten 'Sunny' fra et stutteri i Florida.
I maj måned blev manden ellers løsladt efter at have været idømt en to-årig fængselsstraf for sine seksuelle udskejelser. Det skriver Huffinton Post.
Første gang blev han taget på fersk gerning af politiet, efter hestens ejer havde haft på fornemmelsen, at hesten var blevet udnyttet seksuelt flere gange.
Men tiden i fængslet havde ikke fået Patrick Lois Linn på andre tanker - og denne gang var det et overvågningskamera, der afslørede ham.
Ejeren af hesten havde fundet smørelse i stalden og da han ikke havde vasket hestene den dag, frygtede han, at en af hestene var blevet sexmisbrugt. Derfor kontaktede han politiet, som så overvågningen igennem og her så man, at Patrick Louis Linn igen havde skaffet sig adgang til hestestalden.
Ifølge Huffington Post var hestens ejer ikke overrasket over, at den samme mand nu igen havde været på spil i stalden hos 'Sunny'
- Jeg havde på fornemmelsen, at han ville vende tilbage, fordi det virker som en tvangsting for ham - han kan ikke lade være, kommer det fra hestens ejer, Allen McDearmid.
Politiet i byen Gadsden, hvor manden bor, har sigtet ham for ulovlig indtrængen, modsætte sig anholdelse, indbrud, og bestialsk handling.