Labradorblandingen Anton, en dejlig, ung familiehund, blev en dag i april 2012 forskrækket, da en lille hund styrtede ud på den vej, hvor Anton løb ved siden af sin cyklende ejer. Et hurtigt sammenstød mellem de to hunde, endte med et sår på den lille hund, og Anton blev senere konfiskeret af politiet, da den lille hunds ejer anmeldte sagen. Såret blev defineret som 'skambid', Anton blev dømt til aflivning, og desværre for den glade labrador kom ingen for at redde ham.

Antons ejere måtte den mandag, da dommen var blevet afsagt, hente deres to børn fra skole, så familien kunne samles og sige farvel til deres bedste ven. Anton, der indtil den skæbnesvangre dag, aldrig havde bidt, blev aldrig adfærdsvurderet, for den mulighed er blevet fjernet fra lovgivningen. En politiassistent eller en jurist, vurderer ud fra dokumenter i sagen, om hunden skal leve eller dø. Uden nogen sinde at have mødt den hund, hvis skæbne de holder i deres hænder.

- Vi føler os magtesløse. Ikke hørt. Uretfærdigt behandlet. Vi er vrede over at Anton aldrig blev adfærdstestet, så vi kunne overbevise politiet om, at han var en god hund. Selv politimændene, som var her for at hente ham, noterede, at der ikke var noget galt, da de var her, men også det valgte politiet at sidde overhørigt, fortæller Antons ejer, Charlotte Laursen, der stadig sørger over tabet af sin elskede hund.

For den lille lhasa apso, Bogart på seks år, blev det hans endeligt, da en dame trådte på hans hale, da han stod bundet foran en butik. Da Steen Hansen, Bogarts 80-årige ejer, kom ud fra butikken, forklarede kvinden, at Bogart var sprunget op og havde bidt hende i fingeren. Bogart blev konfiskeret og dømt til aflivning. Steen Hansen bragte sagen for domstolene, hvor han - og Bogart - blev frikendt. Men da var det for sent; lille Bogart var blevet aflivet.

- Jeg håber, at loven hurtigst muligt ændres, så jeg, andre hundeejere og vores hunde ikke længere skal føle os totalt fredløse i Danmark. Så vi ikke længere, hver eneste gang vi kommer i nærheden af andre hunde eller mennesker, skal frygte for en politianmeldelse og dermed aflivning af vores elskede hund, siger Bogarts ejer, Steen Larsen.

Og så var der Alba, Bølle, Tiger, Molly, Prinsessen, Amigo. Loco, Luma, Simba, Puk, Rocko, Ella og Conrad. Og fem små hvalpe, der end ikke nåede at få et navn. Alle dejlige og glade hunde, der tabte kampen mod den danske hundelov i 2012 og levede deres sidste tid på Dyreværnets internat. I årene før led mange flere hunde samme triste og uretfærdige skæbne.

Dyreværnet har været vidner til et utal af sager, der har samme karakter, som den nu så omdebatterede Thor-sag. Men at hunde aflives på stribe uden skyggen af bevis for, at de er farlige, er blot et af de helt store fejltrin i hundeloven. Raceforbuddet mod 13 navngivne racer er et andet. Her angiver loven, at kan ejeren ikke bevise, at hunden ikke har så meget som én procent gener fra en af de 13 angivne racer i sig, er hunden ulovlig og dommen klar: aflivning.

Et af de mest absurde eksempler på dette var sagen om Prinsessen. Prinsessen blev i sommeren 2012 reddet fra mishandling af en civilbetjent, der overværede, hvordan den sagesløse hund blev sparket og slået. Med blodsprængte øjne blev Prinsessen anbragt på Dyreværnets internat, hvor hun langsomt kom sig. Dyreværnet kæmpede, for at den imødekommende og tillidsfulde hund kunne bortadopteres evt. til udlandet, hvor Prinsessen, der var en amerikansk staffordshire terrier, ikke er anført som en ulovlig race. Men foreningen kæmpede forgæves. Efter næsten to måneders ophold på Dyreværnets internat, faldt dommen over Prinsessen: aflivning.

Bestyrelsesformand for Dyreværnet, Sanne Rosbøg, kalder hundeloven for absurd: - Vi ser gang på gang velfungerende og glade hunde, der dømmes til aflivning. Det er enten i sager, der ligner Thors, hvor to hunde har været oppe at toppes, og den ene får lavet et mindre sår på den anden, der syes samen med et par sting - det er, hvad der sker. Eller det kan dreje sig om hunde, der aldrig har gjort nogen fortræd eller udvist aggressiv adfærd, men hvor ejeren ikke kan bevise, at hunden ikke er blandet med en ulovlig race. Det er ubærligt at være tvunget til at lade en ung, glad hund, der aldrig har gjort noget galt, aflive, fordi loven er helt galt skruet sammen, siger hun.

Dyreværnet vil fortsat kæmpe for at få ændret hundeloven. Sagen om schæferen Thor har igen pustet liv i debatten og Dyreværnet håber, at politikerne snart vil lytte til eksperternes advarsler og befolkningens opråb i denne sag.

Link til filmen om Prinsessen er vedhæftet under links.

Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver Danmarks største internat, som er beliggende på Islevdalvej i Rødovre. Dyreværnet har, som den eneste dyreværnsforening i Danmark no kill-politik, og alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet modtager dyr fra både Politi og Falck, der ofte anbringer både hunde og katte på internatet. Disse kan komme ind som hittedyr eller i forbindelse med dødsfald, fogedsager, indlæggelser eller fængselsophold. Private kan også indlevere deres dyr til internatet. Dyreværnet kører desuden på dyreværnssager året rundt.