Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England ventes i næste uge at følge efter i et forsøg på at løse op for den værste finansielle krise i 80 år.
Chefen for den amerikanske centralbank, Ben Barnanke, har på det seneste signaleret, at han er parat til at gøre næsten hvad som helst for at undgå en voldsom amerikansk recession.
Og nogle analytikere forventer ligefrem, at renten sættes ned med hele 0,75 procentpoint. Hvis det sker, vil renten komme ned på 0,75 procent - det laveste i flere årtier.
Forventningen om rentesænkningen fik tirsdag de amerikanske aktier i de tre store indeks, Dow Jones, Nasdaq og S&P 500, til at stige med mellem ni og 11 procent.
Og de kraftige aktiekursstigninger i USA har smittet positivt af på de danske aktier. Her til morgen åbnede C20-indekset med en stigning på fem procent.
-Newspaq