Det vil tage 14 år at reducere en almindelig arbejdsuge på 37 timer til 30 timer, som er en af Alternativets mærkesager. Det viser et svar fra Finansministeriet.
I takt med at produktiviteten stiger, kan det godt lade sig gøre at sætte arbejdstiden ned og stadig holde fast i lønmodtagernes realløn, står der i Finansministeriets svar.
Det betyder, at en times arbejde stadig vil være det samme værd om 14 år, når der er taget højde for prisudviklingen i samfundet. Det betyder altså, at man kan købe det samme antal liter mælk for sin timeløn om 14 år, som man kan i dag.
- Jeg er rigtig glad for ministeriets svar, fordi det matcher det, jeg har sagt hele tiden, siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock.
I Finansministeriets beregning er det den forventede fremgang i reallønnen, der finansierer den forkortede arbejdsuge.
- Det bekræfter mig i, at det godt kan lade sig gøre på sigt, og at det er et politisk valg, man kan træffe. Jeg vil opfordre arbejdsmarkedets parter til at se på det, siger Josephine Fock.
- Flere og flere mennesker siger, at de ikke kan få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, og mange tusinde mennesker går ned med stress, siger hun.
Beregningen fastslår dog, at en 30-timers arbejdsuge vil have "vidtrækkende konsekvenser for de offentlige finanser og den offentlige service".
En tidligere beregning bestilt af Folketingets Finansudvalg viser, at forslaget om at sænke den normale arbejdsuge over de næste ti år i sidste ende vil koste statskassen 130 milliarder kroner om året.
Det sker blandt andet, fordi Alternativet ikke samtidig ønsker at sænke offentlige ydelser som kontanthjælp og folkepension.
Samtidig vil den lavere arbejdstid betyde, at den disponible realindkomst vil falde med 19 procent, sammenlignet med en situation hvor man ikke piller ved arbejdstiden. Det sker, fordi man kun vil få udbetalt løn for 30 timer og ikke 37 timer som i dag.
Den disponible realindkomst er det, der er tilbage til forbrug og opsparing, når der er taget højde for indbetalinger til pension og ATP, skat og arbejdsmarkedsbidrag og udviklingen i forbrugerpriserne.
/ritzau/