Det er indlysende, at alle i verden hader kogt torsk, og at sushi ikke er mad, men en ordentlig omgang distanceblænderi for wannebe-kendte uden en selvstændig mening.
Der er næppe heller nogen, der er uenige i, at Aftenshowet på DR taler lige så meget ned til folk som Vild med Dans på TV 2. Vi er vel også alle enige om, at Hjem-Is bilen er verdens mest irriterende og anakronistiske køretøj.
Til gengæld vil det overraske de fleste, at det faktisk ikke er helt sikkert, at alle andre også synes bedst om fin chokolade-drys på softice, eller mener at Michael Laudrup er kulminationen på menneskeheden.
Ny forskning viser nemlig, at vi har en tendens til at ramme rigtigt, når vi skal vurdere om andre ikke kan lide det samme, som vi ikke kan lide. Til gengæld er vi håbløst ved siden af, når vi vurderer, hvor mange andre, der kan lide det, vi selv synes om.
I undersøgelsen skulle en gruppe mennesker vurdere, hvor mange procent af befolkningen de troede kunne lide den samme film, og hvor mange de troede ikke kunne. I gennemsnit regnede forsøgspersonerne med at 51,2 procent kunne lide filmen, mens de troede at kun 18,2 procent ikke kunne lide den. Dermed var personerne overbevist om, at flertallet ville have samme positive mening om filmen som dem selv. Hvilket var helt ved siden af.
Når de skulle vurdere en film de ikke kunne lide, så vurderede de, at nogenlunde lige mange procent kunne lide og ikke lide den.
- Det viser en dybtliggende menneskelig tro på, at det som vi selv synes om rummer en masse universelt gode karakteristika, mens det vi ikke er så vilde med rummer en blanding af negative og positive sider, skiver forskerne bag undersøgelsen.
Undersøgelsen, der bygger på studier fra University of Michigan bliver offentliggjort i Journal of Consumer Research i juni.