Kunstig intelligens og Europas konkurrencekraft kommer i centrum, når Dansk Industri 15. september afholder DI Topmødet 2026 i København. Ifølge Dansk Industri deltager omkring 1600 erhvervsledere, politikere og eksperter.
Blandt deltagerne er økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), erhvervsminister Martin Lidegaard (RV) samt partilederne Troels Lund Poulsen (V) og Mona Juul (KF).
På programmet er blandt andet debat om, hvordan Danmark og Europa kan skabe vækst gennem AI og ny teknologi. Også verdenshandel og Europas forsvar bliver diskuteret. Her deltager blandt andre forsvarsminister Jeppe Bruus, Terma-topchef Henriette Hallberg Thygesen og NATO-embedsmand Tarja Jaakkola.
Tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen og tidligere Ørsted-topchef Mads Nipper deltager desuden i en samtale under overskriften "Tæt på topcheferne – når titlerne forsvinder".
Topmødet finder sted på Tivoli Hotel & Congress Center i København.